Strandalleen 46, 5800 Nyborg

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Denne pragtfulde etplansvilla, som er en perfekt kombination af både sommerhus og helårsbolig, er placeret i første række mod Storebælt, hvor den ca. 2.000 kvm. store grund rækker helt ned over stranden og lige til vandkanten. Villaen er een af kun fire ejendommen på Strandalleen med uhindret adgang til vandet. Ejendommen er smukt placeret mellem Kristianslund- og Teglværksskoven, og i kort afstand til den hyggelige bymidte ved havnen. Desuden er der kun ca. 5 min. kørsel til en af landets skønneste golfbaner, og gå-afstand til nogle af landets bedste restauranter.Den smukke villa fra 1979 er bygget som en firlænget ejendom omkring en hyggelig indergård. Fra gården kommer man ind i en stor hall med udsigt til Storebælt. Fra hallen er der adgang til gæstetoilet og garderobe samt til værelseslængen og stuelængen. Stuelængen består af 3 stuer en suite. En pejse- fjernsynsstue med udsigt til vandet via stuens store glasparti. En hyggelig og velfungerende pejs danner adskillelsen til dagligstuen, hvorfra der via dobbelte skydedøre er direkte adgang til spisestuen. Spisestuen ligger sammen med køkkenet, bryggers og den dobbelte carport i boligens vestlænge. Det U-formede tidsløse hvide køkken er perfekt akkompagneret af lyse granitbordplader. Køkkenet har desuden en stor spiseplads. I værelseslængen er der et stort værelse, badeværelse med bidet, muret bruseniche samt karbad, desuden vaskerum samt boligens master bedroom, med dobbeltdør direkte mod vandet. I stue-og køkkenlængerne er der egetræs parketgulve lagt i sildebensmønster.I forhaven ligger en separat bygning med carport, garage samt et gæsteanneks, som indeholder dobbeltværelse samt badeværelse med bruseniche.Mellem boligen og vandet ligger en skøn parklignende have med adgang til en lækker strandterrasse med direkte adgang til den private badebro, hvorfra dagen begyndes med en dukkert i det skønne Storebælt efterfulgt af et brusebad under den udendørs bruser med koldt og varmt vand.Dette er et hjem, som emmer af sjæl og atmosfære og med en beliggenhed i en klasse for sig….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Strandalleen 46, 5800 Nyborg11.500.000 kr.52.036 kr/㎡Ejer Udgifter: 7.164 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 217 ㎡Grund: 1943 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1979