Rugmarksvej 10, 5800 Nyborg

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

På den fredelige og børnevenlige Rugmarksvej ligger denne dejlige familievilla, som byder på en god planløsning med gode opholdsrum og soveværelser. Hertil kommer en skøn have med afdelinger mod både øst og vest. Hele herligheden ligger centralt i forhold til indkøb, bus, Nyborg centrum, fritidsfaciliteter samt stranden og skoven. Kort sagt, alt hvad børnefamilien kan ønske sig. Huset er opført i 1968 og med tilbygninger i 1975 og 1978. Boligen byder på 134 indretningsvenlige kvadratmeter, der løbende er vedligeholdt. Senest er bryggers og gæstetoilet blevet renoveret og der er installeret et nydeligt elementkøkken fra BKN i 2011. Vi begynder rundvisningen i boligens hjerte – som netop er opholdsrummene. De består af køkkenet med udgang til haven samt en dagligstue med udgang til den vestvendte terrasse. Her er god plads til at indrette flere hyggelige kroge og spisepladser, så en stor del af familiens tid vil helt sikkert gå i disse lyse og indbydende omgivelser. Husets badeværelse er rummeligt og indrettet med bruseniche. Det trænger til en opdatering, hvis du ønsker et mere nutidigt udtryk, men det fungerer fint, så det haster ikke. Huset har herudover et pænt gæstetoilet, et nydeligt bryggers, et forældresoveværelse med indbyggede skabe, et kontor og to gode børneværelser. Den østvendte have er dejlig nem at vedligeholde, og indrettet så hele familien kan få glæde af den. Her kan ungerne lege, mens de voksne nyder en afslappende stund på den overdækkede terrasse. Den del af haven, der vender mod vest er ligeledes nem at passe. Her er en ugeneret terrasse, med pergola og mulighed for overdækning. Østhaven er der adgang til fra køkkenet, mens den vestlige kan nås gennem terrassedøren i stuen. Til huset hører desuden en 28 kvadratmeter muret garage, en carport samt et redskabsskur. Villaen er perfekt for dig, der ønsker et velholdt hus med en god og funktionel planløsning samt en børnevenlig beliggenhed. Velkommen til Rugmarksvej 10….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Rugmarksvej 10, 5800 Nyborg1.575.000 kr.11.170 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.260 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 134 ㎡Grund: 878 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1968