Beskrivelse
Nydelig villa med stor have i Ubby
I har nu mulighed for at blive de nye ejere af denne nydelige, indflytningsklare villa i Ubby. Her breder en god planløsning sig over halvandet plan, og I får tre værelser, et badeværelse, et bryggers og et rummeligt opholdsmiljø med køkken og stue i ét. Læg dertil en stor have og en beliggenhed tæt på hverdagens fornødenheder, og resultatet er en oplagt villa for børnefamilien. Ejendommen er opført i 1902, og I ankommer til en bolig, som fremstår i god stand. Bilen parkeres i indkørslen, og på den anden side af dørtærsklen møder I 128 indbydende kvadratmeter.Særligt det lækre opholdsmiljø i stueplan er værd at fremhæve. Køkkenet er placeret i et indhak og flyder sammen med stuen i åben forbindelse, og her er der god plads til at indrette jer med både spisebord og sofaarrangement. Fra vinduerne og terrassedøren strømmer dagslyset ind i rummet, og om vinteren skaber brændeovnen en hyggelig atmosfære.Etagen afrundes af det pæne badeværelse og et bryggers med mulighed for at installere vaskefaciliteter.Herefter fører trappen jer til første sal, og I træder op i en fordelingsgang, som giver adgang til tre fine værelser. De fritliggende loftsbjælker skaber et charmerende udtryk, og værelserne præsenterer sig generelt lyse.Sommeren nydes i den store have, hvor I kan dase i solen på terrassen. Resten af haven udgøres primært af græs, og fra adressen når I busstoppested og indkøb i en radius af 350 meter. Desuden er daginstitution og Hvidebæk Hallen en kort cykeltur væk.Er det jeres nye hjem? Så ring for en fremvisning allerede i dag….