Beskrivelse
Flot murermester fritidshus
Åbent hus med tilmeldingskrav 21/8 – klik på billede –
Flot murermester fritidshus beliggende på dejlig stor grund i pragtfuldt naturområde, ca. 2.000 m til Vesterhavet og kun 300 m til Husby Klitplantage med sti direkte til havet, og ikke mindst “Marens maw”, et højdepunkt med panoramaudsigt over området og havet, hvor man kan nyde solnedgangen. Fra huset er der også god mulighed for at tage cyklen til Thorsminde via cykelsti samt nærmeste indkøb i Sdr. Nissum hvor der også er cykelsti hele vejen.
Opført i sandfarvede mursten med stråtag og hvide plastvinduer i bondehusstil. Dertil et godt udhus. Skøn ugeneret have med stor lukket syd/vestvendt terrasse.
Indrettet med stor entre/bryggers med vaskemaskine og tørretumbler hvorfra der også er direkte adgang til husets første badeværelse så man har god mulighed for at skylle sig efter en tur ved Vesterhavet – dejligt lyst og rummeligt køkken/alrum med brændeovn og udgang til den store syd/vestvendte fliseterrasse – 3 store soveværelser med skabsplads – stort badeværelse med spabad og sauna. Der er gulvvarme i alle rum med undtagelse af værelserne.
Huset fremtræder lyst og indbydende overalt og med god plads til hele familien både ude og inde. Her skal specielt beliggenheden, i naturskønne omgivelser, fremhæves. Huset er tilmeldt udlejning med en god lejeindtægt til ejer….