Beskrivelse
BOLIGENDu kan nu overtage én af Asser Rigs Vejs populære stuelejligheder, der er velegnede til en bred målgruppe, og som råder over egen terrasse/have. Kom med på en fremvisning og oplev denne attraktive bolig.Lejligheden fordeler sig over 96 kvadratmeter, og rumdelingen byder på en fordelingsentré, to værelser med skabsplads, lyst badeværelse, en tidløst køkken med køleskab fra 2022, nyere og næsten ubrugt komfur, opvaskemaskine og mulighed for en spisekrog. Boligen afrundes med den rummelige og indretningsvenlige stue, hvor der er mulighed for at etablere et ekstra værelse, hvis man ønsker det – det er tilmed herfra, der er udgang til den sydvendte flisebelagte have, hvor der er videre afsæt til de grønne fællesarealer.EJENDOMMENVia havelågen fra din mere private have, får du adgang til grønne fællesarealer, hvor naboerne kommer hinanden ved. Som vi allerede har nævnt, ligger lejligheden i ejendommens stueetage, og selve ejendommen er opført i 1968 med et klassisk arkitektonisk udtryk – et ekstra plus er bygningens beliggenhed godt tilbagetrukket fra større veje, hvilket giver en hverdag i rolige omgivelser. OMRÅDETAsser Rigs Vej ligger som et lille, lukket vænge i Kristrup, og med denne placering er du sikret en velfungerende hverdag. Få minutters gang fra lejligheden ligger der både en Rema1000, bageri, take-away, blomsterhandler, skoler og fritidsaktiviteter, men til trods for den centrale beliggenhed, er der helt roligt og fredeligt omkring boligen. Som et ekstra plus er der nem adgang til bybus, kort afstand til Randers midtby og få minutters kørsel til motorvejen….