Beskrivelse
BOLIG:Det er en fornøjelse at tage turen gennem denne treværelses lejlighed, for her møder I 96 velindrettede kvadratmeter, der bærer præg af løbende vedligeholdelse og samtidig byder på tidløse materialevalg. Takket være lejlighedens fine stand kan I straks flytte ind og gøre hjemmet til jeres eget. Her kommer I til at bo i første parket til havneløbet, som folder sig ud på begge sider af lejligheden, så med i købet hører en unik og uforstyrret udsigt til vandet. Indendøre starter turen i en rummelig entré med indbygget skabsplads. Derudover er pladsen også godt fordelt på to fine værelser samt et stort, stilrent badeværelse, som er indrettet med hvide fliser, bruseniche, vaskefaciliteter og spots i loftet. Til slut bindes det hele sammen af et ægte leverum, hvor stue og køkken ligger i åben forbindelse. Indretningens rene linjer fortsætter i køkkenet, som præsenterer sig med hvide skabsfronter, enkle greb og mørke bordplader. I stuen vil I nyde effekten af det naturlige dagslys, der strømmer ind i begge ender af rummet, hvor altandørene samtidig skaber en flydende overgang til jeres to private uderum.EJENDOM:Jeres lejlighed udvides med nogle skønne bonuskvadratmeter i form af to lækre altaner, der begge inviterer på fri udsigt til havneløbet. Altanerne orienterer sig mod henholdsvis øst og vest, så I kan følge solen fra morgenkaffen til en stille aftenstund. Lejligheden ligger godt placeret i et pænt byggeri fra 1994, og i foreningen deles I om nogle fantastiske fællesfaciliteter. Der er blandt andet fælles tagterrasse med udsigt, og i ejendommen findes fire lejligheder til overnattende gæster. Som prikken over iet medfølger en p-plads i kælderen.OMRÅDE:Midtermolen udgår fra Indiakaj og deler havnebassinet i to, så der venter jer en skøn tilværelse med vand til alle sider. I befinder jer centralt i byen og tæt på alt, hvad storbyhjertet kan ønske sig, men samtidig ligger Midtermolen som en rolig oase omgivet af vand og grønne områder. I bliver naboer til såvel Langelinie som Kastellet, hvor I kan nyde mange lange gåture. Samtidig står nabokajen til rådighed med både indkøb, specialbutikker og spisesteder med lækker takeaway, og I kan slentre direkte mod Østerbro og Indre By, som ligger ikke langt herfra. Der er også kun en enkelt kilometer til Østerport, hvor både metro, S-tog og Kystbanen stopper….