Hjortekærbakken 26, 2800 Kongens Lyngby

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Arkitekttegnet villa med naturen i baghaven

Denne flotte arkitekttegnede villa har en særdeles attraktiv placering på en blind vej i Hjortekær – lige ud til fredede naturarealer med hestefold. Her kommer I til at bo med naturen som nærmeste nabo, og der er utroligt fredfyldt i haven, som er anlagt med hjælp fra den berømte landskabsarkitekt Morten Le Klint. Udendørslivet kan blandt andet nydes på den store vestvendte terrasse, der er delvist overdækket og godt forbundet med boligens opholdsafdeling – et helt fantastisk uderum, som virkelig får denne bolig til at skille sig ud. Boligen indeholder lige nu fire værelser, men det er muligt at etablere et femte ved hjælp af en skillevæg. I får også to badeværelser og et lyst og rummeligt opholdsmiljø med køkken-alrum og stue i åben forbindelse. I tillæg til de 152 m2 bolig får I en kælder på 25 m2 med gode disponible rum, og endelig medfølger der også garage med redskabsrum. Villaen er opført i 1960 i en elegant, minimalistisk arkitektur med rolige flader, store vinduespartier og ensidig taghældning. Også indendørs er der fine detaljer at glæde sig over. Boligen er funktionelt indrettet med separat værelsesfløj og mulighed for at indrette soveværelse eller kontor i forbindelse med opholdsafdelingen. Der er en lys og venlig atmosfære i boligen, og de mange vinduespartier inviterer de grønne omgivelser indenfor. Det oplever man blandt andet i den rummelige opholdsstue, hvor de hvidmalede murstensvægge tilfører et charmerende rustikt strejf. Her er også pejseindsats, der luner godt på de kølige aftener. Fra både køkken-alrum og stue er der udgang til terrassen, som bliver en naturlig udvidelse af opholdsarealet i de lune måneder. Fra adressen på den fredelige villavej har I let adgang til områdets dejlige natur. Der er kort gåafstand til Dyrehaven, hvor I kan gå, løbe eller cykle i de smukke grønne omgivelser. Nærmeste supermarked ligger bare 800 meter væk, og der er både skole, daginstitution og idrætsfaciliteter i gåafstand fra boligen. Fra adressen er der desuden bare 20 minutters kørsel til Indre By. Velkommen til Hjortekærbakken 26….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Hjortekærbakken 26, 2800 Kongens Lyngby8.300.000 kr.51.537 kr/㎡Ejer Udgifter: 6.006 kr/mdrVillaEnergimærke: EStørrelse: 152 ㎡Grund: 734 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1960