Beskrivelse
Velholdt villa med skøn have og god garage
Åbent hus med tilmeldingskrav 14/8 – klik på billede –
På rolig villavej midt i Herfølge ligger denne velholdte og godt udnyttede villa med en dejlig have. Her er der gode rammer for en børnefamilie eller for seniorholdet som gerne vil have en mindre bolig.
Boligen fremtræder i pæn stand og er lige til at flytte ind i. Med placering midt i Herfølge er der ikke langt fra boligen til hverdagens gøremål, såsom indkøb, offentlig transport, skole, vuggestue, børnehave, m.m.
Boligen indeholder: Entré med plads til overtøj. Fint køkken i åben forbindelse med spisestuen/ dagligstuen. Stor dagligstue/ spisestue med brændeovn og udgang til en terrasse og udgang til udestuen. Gæstetoilet med gulvvarme. Badeværelse med brus og gulvvarme. Kontor med skabsvæg. Bryggers med egen indgang og god skabsplads. Forældresoveværelse med skabsvæg. Stort værelse, som oprindeligt har været delt i to.
Udestuen er lavet med gode vinduer og termotag, der gør den anvendelig det meste af året rundt.
I haven kan der tilbringes mange hyggelige timer/ stunder, da den rummer alt fra frugttræer, køkkenhave med drivhus til fiskedam og en stor forhave med plads til leg og boldspil.
Desuden er der en god garage, som kan bruges som hobbyrum, værksted eller til opbevaring.
Herfølge rummer alt det, som der er behov for i hverdagen. Der er skoler, børnepasningsmuligheder (vuggestuer, børnehaver og SFO), handlemuligheder, apotek, bager, frisør, fritidsaktiviteter, togstation mod enten Køge, Roskilde eller mod Næstved….