Beskrivelse
MULIGHEDSRIG EJENDOM TIL KØBERNE MED EGNE DRØMME
Denne spændende bolig er det ideelle fundament til jer, der har listen med idéer og drømme og skitserne pakket ned i skrivebordsskuffen. Huset byder nemlig på god plads, hyggelige bondehusvinduer, en ældre, smuk brændeovn og charmerende buer mellem rummene. Stueetagen byder på en entré, et rummeligt badeværelse med brus, et værelse, installation til køkken, spisestue og stue med trappe til 1. sal. På 1. salen bliver I mødt af et stort repos og et endnu større værelse.Udover indearealerne, så byder ejendommen på yderligere spændende og mulighedsrige detaljer. I får blandt andet fornøjelsen af en stor stald med dertilhørerende tre disponible rum, hvor anvendelsesmulighederne er mange. Her kan I for eksempel blive mødt af hestene efter en lang arbejdsdag, eller I kan benytte rummene til opbevaring. Herudover hører der en garage og endnu et disponibelt rum med, og så får I udearealer med potentiale i form af have og terrasse.Boligen er beliggende i Ruds Vedby, og her ånder der ro og fred med højt til himlen og en masse skøn natur. Den mulighedsrige ejendom er omgivet af grønne marker og åbne vidder, og så har I fra adressen kun tre minutter til den mægtige Tissø, hvor gå- og løbeture kan nydes med vandet ved jeres side. Skovområder er I naturligvis også tæt på, og alt i alt er I forsikret solbrun hud om sommeren og røde, friske kinder om vinteren. I kommer til at bo lige mellem Ruds Vedby og Sæby, så fra hoveddøren er der aldrig mere end tre minutter til hverdagens gøremål. I Ruds Vedby har I den nærmeste dagligvarebutik, folkeskole, daginstitution og sportshal, og så kan I komme land og rige rundt fra Ruds Vedby St. I har desuden 20 minutter til Slagelse og kun cirka 18 minutter til kyst og strand ved Jammerland Bugt….