Beskrivelse
ISTANDSAT VILLA MED UDSIGT
Galgebakken 44 er adressen for en villa, der er velholdt som få og fremstår komplet indflytningsklar. Den renoverede 50er-villa fik nemlig den helt store omgang i 2011/2012, og alle istandsættelser følger smukt med tiden, da de er tidløse og i god kvalitet. Jer, der ønsker et hus, der er lige til at flytte ind i med den klassiske rumfordeling og den smukkeste udsigt over Skive Ådal, vil lynhurtigt falde for dette drømmehjem.Udefra ligner huset det helt klassiske parcelhus med røde mursten, hvide rammer om vinduerne. Listetaget blev udskiftet i forbindelse med den store renovering, og det samme gjorde meget af det indvendige med bl.a. nye gulvbelægninger, lofter, Invita-inventar i køkken, bad og toiletter samt meget, meget mere. Det er nærmest kun planløsningen og husets skelet, der afslører, at der er tale om en solid bygning fra 1949. I stueplan venter nemlig en rigtig god rumfordeling med stue, alrum og køkken i naturlig forbindelse med hinanden foruden udestue, værelse, badeværelse, entré og viktualierum, mens garagen også fungerer som en integreret del af etagen. Nede ad en trappe venter en flot underetage med gulvvarme oveeralt og indeholdende 3 gode værelser, vaskerum og et dejligt stort badeværelse med badekar samt en fordelingsgang med udgang til haven. Hertil kommer et godt hobbyværksted med indgang via terrassen samt et udhus til haveredskaber samt 2 overdækkede terrasser.Hele vejen igennem fremstår huset lyst og sjældent velholdt. Det skyldes ikke mindst, at der løbende er vedligeholdt og udvidet med f.eks. den isolerede udestue og den dejlige hævede stålterrasse med udgang fra stueplan, der breder sig ud med det flotteste vue over ådalen. Til ejendommen hører også en virkelig dejlig have med bede og nem plæne, hvor både børn og voksne kan glæde sig til at nyde villalivet, og der er yderligere et par terrasser, som både er overdækkede og frie.Børnefamilien eller seniorerne, som gerne vil bo i byen, men i rolige omgivelser, hvor hele familien kan samles, får det virkelig dejligt her. Galgebakken ligger nemlig helt perfekt i Skive, godt tilbagetrukket fra de større veje og med flot udsigt over byens smukke natur, men stadig bare 10 minutters gang fra gågaden. Der er flere indkøbsmuligheder i City Vest, der ligger et par minutter fra hoveddøren, og det tager ikke mere end to minutter at køre til omfartsvejen, så man hurtigt kan komme videre. Men bedst af alt er måske naturen, som venter lige om hjørnet med fantastiske gåruter langs byens åer og enge….