Beskrivelse
Der er et dejligt kig til grønne områder fra denne høje stuelejlighed i Ørestadshuset – Lundgaard & Tranbergs markante bygningsværk fra 2007. Da der er tale om en hjørnelejlighed, er lysindfaldet ekstra generøst, og da lejligheden samtidig ligger højt, er der minimalt indkig udefra. Der medfølger en skøn altan, hvor du kan nyde solen og den friske luft med udsigt til alt det grønne i Byparken.Ejendommen er arkitektonisk spændende med forskudte altaner og asymmetrisk placerede vinduer, der skaber en fin kontrast til den solide, mørke teglstensfacade. Indenfor i lejligheden er der en lys og indbydende atmosfære, og den moderne, åbne planløsning udnytter pladsen rigtigt godt. Lejlighedens naturlige omdrejningspunkt er det skønne opholdsrum med integreret køkken. Køkkenet er indrettet i en elegant og tidløs stil med hvide grebsfri elementer, og der er god plads til de kulinariske udfoldelser. Alrum og stue glider umærkeligt over i hinanden, og de mange vinduespartier inviterer de grønne omgivelser helt ind i boligen. Fra alrummet er der direkte udgang til altanen, som tilbyder en fin udvidelse af opholdsarealet i de lune måneder. Lejligheden indeholder herudover to gode værelser, hvoraf det største har indbygget skabsvæg – oplagt som soveværelse. Der er også god opbevaringsplads i den rummelige entré. Endelig indeholder lejligheden et badeværelse med vaskefaciliteter. Fra opgangen har du ikke bare adgang til gårdmiljøet, men kan også træde direkte ud i Byparken, hvor du finder boldbaner og gode legepladser. Du er omgivet af dejlige naturområder som Amager Fælled og Kalvebod Fælled, og samtidig er du tæt på gode indkøbsmuligheder, da du bor lige ved Fields og har supermarkeder få minutter fra din hoveddør. Adressen giver dig kort gåafstand til to metrostationer, og du har også resten af byen inden for ganske kort rækkevidde. Hvis du hopper på metroen ved Bella Center, kan du stå på Kongens Nytorv ti minutter senere. Her får du kort og godt en lys og velindrettet lejlighed med en fantastisk udsigt og en skøn beliggenhed midt i naturskønne omgivelser og alligevel tæt på Indre By. Ring og bestil en fremvisning….