Brorfeldevej 15, 4350 Ugerløse

 

Beskrivelse

Idyllisk og naturskønt beliggende landejendom i Brorfelde

Landejendom i den idylliske landsby, Brorfelde, med have op til Brorfelde Observatorium.
“Vil du bo over for gadekæret i Brorfelde (“De sjællandske Alper”) i en klimavenlig ejendom med 2 finske masseovne og solfangeranlæg og med plads til heste?”
Moderniseret landejendom, der består af et hovedhus på 217 m² og en staldbygning på 84 m² og et brændeskur/udhus på 60 m². Beliggende på 1.219 m² grund. Hovedhuset og staldbygningen har nyere sortglaseret tegltag og gråfiltsede murstensvægge.
I hovedhuset på 217 m² er der i stueplan en 17 meter lang stue med fritlagte bjælker i en del af stuen. Stuegulvet består af brede, massive gulvplanker (Southern Yellow Pine). Mange nyere vinduer og døre giver en skøn udsigt og et godt lysindfald. Herudover et stort køkken (Alno) med enorm granitbordplade, en entré med flere spejlskabe og et badeværelse. På 1. sal er der to store værelser med loft til kip og fritlagte bjælker, soveværelse med indbyggede skabe/skuffer, et stort badeværelse med gulvvarme og gangareal med mange skabe. Der er tillige indbygget centralstøvsuger (Frithiof) både i stueplan og på 1. sal.
Husets opvarmning klares uden problemer af 2 finske masseovne (bygget af “Fornyet Energi”), der er centralt placeret i midten af hver ende af stuen. Den ene har stor bageovn/pizzaovn, som vender ud mod køkkenet. Sælger fyrer i den ene ovn om morgenen og i den anden om aftenen på årets koldeste dage, og på skift hver anden dag forår/efterår. Årligt forbrug af træ er 12-14 m³, både nåletræ og løvtræ, som sælger med skoven tæt på selv har sanket. I begge ovne er kobberspiral indbygget, så ovnene også i rigelig mængde bidrager til opvarmet brugsvand. Konstruktionen er måske den eneste i DK, og den gør huset unikt. Hertil kommer mulighed for gulvvarme i køkken, entré og badeværelse, som sælger dog ikke anvender. På taget ligger 4 solfangere (Velux), der elegant er nedsænket i tagkonstruktionen, og som opvarmer brugsvandet om sommeren. Helt ny solfangerbeholder/varmtvandsbeholder (300 l) er opsat i 2022. Sælger har kunnet begrænse den gennemsnitlige årlige brændeudgift til 1.500 kr. Det har dækket langt det meste af rumopvarmning og produktionen af opvarmet brugsvand til en familie på to voksne og to børn. Derudover har sælger haft en gennemsnitlig årlig udgift til el på ca. 12.000 kr.
I staldbygningen på 84 m² er der 4 store og fine hestebokse, værksted og saddelrum samt vaskerum med plads til f.eks. vaskemaskine, tørretumbler, fryser mv. Bag bygningen er der et større parkeringsområde.
Der er kun ca. 100 m til indgang til Brorfelde Skov, hvor der med indløst ridekort er fine ridemulighed. I en radius af ca. 2 km ligger to større ridecentre med bl.a. ridehus/ridebane, som sælger også har anvendt.
Rundt om bygningerne er der anlagt større fliseområder (Herregårdssten), som kan anvendes som terrasse. Haven ligger et niveau højere, hvortil der er adgang af en imponerende flisetrappe. I bunden af haven, hvor den skråner op mod et skovstykke og Brorfelde Observatorie, er der placeret et større brændeskur/udhus på 60 m², som bl.a. indeholder aflåst skur.
Der er etableret Fibernet (2018) og offentlig spildevandskloakering (2019). Skolebussen holder uden for døren….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Brorfeldevej 15, 4350 Ugerløse3.995.000 kr.16.339 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.004 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 217 ㎡Grund: 1219 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1928