Beskrivelse
Fuldstændig fantastisk og unik beliggenhed med panoramaudsigt
Hvis I har hang til en smuk udsigt over vandet, så bliver det ikke bedre end lige her. Sommerhuset “Uglebo” er nemlig beliggende i første række til vandet med en fuldstændig uhindret panoramaudsigt over Roskilde Fjord. Velkommen til sommerdage med nærvær og ro i et gammelt og roligt sommerhusområde omgivet af den smukkeste nordsjællandske natur. Velkommen til det fuldstændig vidunderlige sommerhus på Marsvej 2.Sommerhuset har en enestående ugeneret beliggenhed for enden af Marsvej på en spændende skrånende grund, der giver en fænomenal udsigt både inde fra huset og naturligvis også fra den skønne træterrasse foran huset. Grunden er rigtig dejlig og har et skovpræget udtryk med høje smukke træer og I har jeres egen trappenedgang, hvor I kan komme direkte ned på stranden og få et morgendyp i vandet.Huset er i to plan, er oprindelig fra 1926 og man kan kun gisne om, hvor mange familier, der har nydt tilværelsen og sommeren her. Huset er meget velholdt og nydeligt moderniseret, har været i den samme families eje siden 1947 og det er tydeligt, at der er blevet passet godt på huset gennem årene. Udefra fremstår jeres nye ferieparadis med et flot klassisk udtryk med sortmalet facade og hvide småsprossede vinduer og indendøre venter jer lyse og indbydende rum. Indretningen byder på entré, to gode værelser og et nydeligt badeværelse med brus. Kælderen har egen indgang og rummer to gode disponible rum og et lille depotrum. Sidst men ikke mindst kan I glæde jer til et fantastisk opholdsrum med køkkenalrum og stue ud i ét, hvor brændeovnen spreder hygge og varme og hvor I kan nyde udsigten til fjorden i fulde drag.Når I åbner terrassedørene venter et tillokkende uderum under åben himmel. Den hævede træterrasse giver jer den perfekte scene til grillmiddag med gode venner, mens I nyder den fantastiske vestvendte udsigt til fjorden. Og når aftenen går på hæld og solen går ned over fjorden – ja, så er det bare at læne sig tilbage og nyde et af livets vidundere. Også på den anden side af huset har I et godt terrasseområde og her finder I også en hyggelig overdækket terrasse i forbindelse med udhuset.Området er helt fantastisk, meget naturskønt og emmer af historie. Ikke langt herfra lå Kregme Badehotel, som desværre ikke eksisterer i dag, men den smukke natur langs fjorden, på Bakkestien og det fredede område omkring Grævlingehøj kan I stadig nyde godt af, når I bevæger jer rundt i området på de mange skønne vandreruter. Det lavvandede vand ved fjorden gør stranden meget børnevenlig og der er gode muligheder for at tage ud på fjorden i kano eller kajak og nyde stilheden på vandet. Hvis I vil til Kattegat og bade, er der kun ca. 20 minutters kørsel og så kan I hoppe i bølgerne ved stranden I Liseleje, hvor I også kan besøge en af de mange restauranter, sommerbutikker eller tage en tur på Naturlegepladsen med børnene.Skal jeres families fremtidige ferieminder skabes lige her på Marsvej ? Så ring til os og lad os vise jer, lige præcis hvor vidunderligt her er…Vil du læse mere om mulighederne i vores kommune, så klik på nedenstående links.Oplev Halsnæs klik her & Vi elsker Halsnæs klik her…