Beskrivelse
I Egeparken, midt mellem Rødby og Rødbyhavn, ligger denne hyggelige andelsbolig med egen have. En perfekt bolig til den lille familie eller den som bor alene.Tæt ved natur og strand.Omgivet af marker ligger Egeparken, et boligkvarter i den nordlige del af Rødbyhavn. Her er der både dagligvarebutikker og sportshal inden for gåafstand og kun fem minutter i bil til centrum af Rødby og Rødbyhavn. I Rødby finder I både bager, butikker og spisesteder samt skole og daginstitution. For børnefamilien er der rigeligt med weekendaktiviteter: En kort køretur væk ligger Lalandia Rødby og ved kysten Bredfjed Strand, der har egen legeplads og boldbane. To vejsving fra Egeparken og I er på E47, hvorfra I indenfor en time kan være i Vordingborg, Nykøbing Falster eller på naturskønne Møn. En 20 minutters køretur væk ligger Maribo, der har et hyggeligt byliv samt Frilandsmuseum, Domkirke og en campingplads ud til Søndersø. Hvis I har lyst til at lade bilen stå, så kan I tage en direkte bus til Maribo St., hvorfra togene går til resten af Lolland, Falster og Sjælland. Fra Rødbyhavn går færgen til Puttgarden, så det er nemt at lave en weekendtur eller en miniferie til Tyskland. Selve Egeparken er et afskærmet kvarter med rækkehuse og en lille skov mod vest. På østsiden af ejendommen, som er bygget i 1988, ligger en lille terrasse, sandkasse og haveskur. På rækkehusets modsatte side er der en rummelig terrasse og en overskuelig have anlagt som græsplæne. Hvis I har grønne fingre kan I anlægge højbede og fylde terrassen med blomsterkrukker, eller I kan blot nyde aftensolen på terrassen. Boligen på 68 kvadratmeter er indrettet med to soveværelser og en hjørnestue i forlængelse af køkkenet. Her findes alt i hårde hvidevarer og en flot bordplade. To vinduer giver rummet et godt lysindfald og udsigt til forhaven. I forlængelse af køkkenet kan I stille spisebordet, og i stuen kan I have både hjørnesofa og legekrog. Fra stuen er der direkte adgang til baghavens terrasse samt til husets mindste værelse, der kan blive til kontor eller børneværelse. En rummelig entré med god skabsplads fører fra stuen til badeværelse og soveværelse. Badeværelset har et retro flisegulv, vaskemaskine og en lækker håndvask med træskab. Det største soveværelse har to østvendte vinduer og har, ligesom resten af huset, et flot lyst trægulv. Alt i alt en fin, hyggelig og overskuelig bolig.Vi ses i jeres nye hjem i Egeparken!…