Beskrivelse
Dejlig etplansvilla med stor, skøn have.
Velkommen til Thimandsvænget 9. Efter 45 gode år her på adressen er det blevet tid til et generationsskifte. Køber kan glæde sig til at bo på en lukket vej, hvor ungerne kan lege, bo ved indkøb, bus, skole, institutioner – hverdagen bliver bare lidt nemmere, når man er i gåafstand til tingene.
Huset er rigtig flot og velholdt. Her er passet godt på tingene, vinduerne er skiftet, der er ekstra isoleret på loftet, tag og fliser får årligt algefjerner – ja, sælger holder meget af huset, og det kan man tydeligt mærke.
Haven er stor, lukket og helt vidunderlig. Her er mange skønne hyggekroge og glæd jer til egne høst af æbler, kirsebær, blommer og vindruer. Legehus til de mindste er her også.
Boligens 120 kvm. er veludnyttede med 2 badeværelser, 4 værelser, bryggers, køkken/alrum og stue. Desuden en skøn havestue, der forlænger sommerhalvåret betragteligt.
Book en fremvisning – det er virkelig et skønt hus….