Beskrivelse
NY Pris – Velkommen til AB Ørnsøparken – En forening stiftet i 2007, samtidig med bygningen stod færdigopført.
Her bor man i rolige og naturskønne omgivelser og stadig tæt på Silkeborg by.
Foreningen har en sund økonomi med fastforrentede lån. i 2019 blev gælden afdraget med ca. 720.000 som er det niveau der afdrages med hvert år, og årets overskud i 2019 var på ca. 175.000.
Lejligheden ligger på 2. sal og derfor er der en smuk udsigt til Silkeborgs kuperede landskab og skove. Fra den sydvest-vendte altan kan solen nydes i fulde drag.
Boligen består af en entre der fører ind til den store sydvestvendte stue, som sammen med køkkenet, der er i delvis åben forbindelse, er boligens hjerte. Stuen er stor og rummelig og let at indrette. Fra stuen er der udgang til den skønne terrasse. Den åbne forbindelse til køkkenet binder boligen godt sammen. Køkkenet er velholdt og fra bygningens opførelse (2006) og indeholder masser af skabs- og arbejdsplads. Dejligt soveværelse med indbygget skab. Der er gulvvarme i hele lejligheden.
Endvidere et dejligt stort badeværelse, tidstypisk for perioden, med flisegulv med gulvvarme, separat bruseniche og vaskesøjle.
Boligen fremstår i god stand og med termovinduer og parketgulve. Til foreningen hører en række parkeringspladser som beboerne kan benytte….