Beskrivelse
Yderst indbydende villa i tre etager i Kalundborg
Velkommen til Byskellet 9 i Kalundborg, hvor I finder denne særdeles flotte villa. Her får I tre etager og en dejlig have, og beliggenheden få hundrede meter fra vandet er en stor force. Stueplanet rummer to værelser, et badeværelse og et køkken-alrum i åben forbindelse med stuen, mens førstesalen byder ind med endnu to værelser, et badeværelse og en fantastisk repos med udgang til en altan. Kælderen afrunder hjemmet med fire disponible rum og en gildesal.I bosætter jer i et stille nærområde, hvor I også er tæt på byens liv og tilbud. Under to kilometer fra hjemmet finder I Kordilgades rige udvalg af butikker og spisesteder, og inden for gåafstand ligger busstoppestedet. Skole, indkøbsmuligheder og dagtilbud er under halvanden kilometer væk.Udefra præsenterer villaen sig virkelig flot og velholdt med en stor carport og en sirlig forhave. I træder indenfor i entréen, som har indbyggede skabe, og herfra kommer I til de to gode værelser. Lige overfor ligger badeværelset, der er udført i et stilrent, minimalistisk design. Det indbydende køkken-alrum i åben forbindelse med stuen er et fantastisk opholdsmiljø, hvor rumfornemmelsen er i særklasse med det elegante loft og det rige lysindfald.Førstesalen er en eminent soveafdeling med de to værelser og badeværelset, som er udført i et lyst udtryk med glasbruseniche. Reposen egner sig godt som stue, og de sorte, fritliggende bjælker bidrager positivt til rummet. Den buede, sydvendte altan får dagslys hele dagen og indrettes let efter jeres behov. Kælderens rum er lyse og pæne, og her kan I se frem til et hav af forskellige anvendelsesmuligheder.Haven er et yndigt sted at opholde sig året rundt, og på den elegante fliseterrasse kan solen nydes i fulde drag. Derudover byder grunden på en vedligeholdelseslet græsplæne med smukke bede….