Beskrivelse
Nørrestrand 58, 9370 Hals
CHARMERENDE SOMMERHUS KUN 200 M. FRA STRANDEN Nu har I muligheden for at blive de heldige ejere af det hyggelige sommerhus beliggende på Nørrestrand 58 i Hals . Her er der lagt op til ægte sommerhushygge både med familie og venner. Sommerhuset er beliggende midt imellem Hals og Hou, i et roligt og attraktivt sommerhusområde med kun 200 meter ned til den lækre og børnevenlige badestrand. Her kan I bade, stå på paddleboard, fiske eller blot læne jer tilbage og slappe helt af i det bløde sand. Langs vandet finder I stisystemer ind til feriebyerne, hvor der er et hyggeligt havnemiljø, gode indkøbsmuligheder, restauranter og masser af aktiviteter for hele familien. Hvis man ønsker lidt frisk luft, er der også mulighed for lange gåture i de nærliggende skovområder. Huset er velholdt og hyggeligt, med skønt lysindfald og en stemning, der byder på afslapning. I træder indenfor gennem den skønne udestue, hvor der er plads til samvær og hygge. Herfra kommer I ind i den lille entré, som fører ind til den store stue. Læn jer tilbage i sofaen og nyd hinandens selskab og varmen fra brændeovnen. Ligefor finder I husets funktionelle badeværelse og på højrehånd køkkenet, hvor der er direkte udgang til den sydvendte terrasse, hvor I kan nyde solens stråler det meste af dagen. På venstrehånd fra entréen er husets to værelser. Den solrige grund giver jer rig mulighed for virkelig at nyde sommeren under åben himmel; her kan leges, faldes i staver, grilles, spilles bold og slappes af….