Strandpromenaden 3D, 3000 Helsingør

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Det er ikke mange, der er så heldige at kunne starte hver morgen med at stille sig ud på altanen og nyde synet over Kronborg, Øresund og Helsingørs lystbådehavn. Nu kan du blive en af de få heldige, hvis du flytter ind på Strandpromenaden. Nu udbyder vi denne lækre lejlighed, som er en høj stulejlighed i Nordlyset. En attraktiv ejendom fra 1965, som i 2007 blev ombygget til boliger med fokus på kvalitet, lys og på at skabe lejligheder, som er rare at opholde sig i og fuldt ud lever op til en moderne livsførelse. Lejligheden byder ydermere på 2 store altaner, elevator, dørtelefon og lækkert materialevalg, der gør lejligheden attraktiv for såvel seniorer som travle erhvervsfolk, der ønsker minimal vedligeholdelse og maximal nydelse. En super indretning med både gæstetoilet, stort badeværelse, bryggers med både vaskemaskine og tørretumbler, 3 store og gode værelser, depotrum, skøn lys og dejlig stue i åben forbindelse med dejligt køkken med alt i kvalitetsbevidste hårde hvidevarer. Fra stuen er der udgang til den ene hyggelige altan, hvor store vinduespartier inviterer lyset indenfor og giver samtidig udkig til havnemiljøet og man fornemmer duften af Øresund. Lejlighedens anden altan kan entreres fra begge værelser, der ligger tilbagetrukket fra vejen mod sydvest. Til lejligheden medfølger i øvrigt privat parkering udenfor ejendommen, og i kælderen er der cykelopbevaring og privat depotrum. Her kan du for alvor nyde livet ved vandet – uanset om det er det maritime miljø på lystbådehavnen, som ligger lige på den anden side af vejen, eller om det er med fødderne i vandet på stranden. Og ikke kun midtbyen, men også Helsingørs mange kulturtilbud som Kronborg, Kulturværftet og det hæderkronede Museum for Søfart ligger lige rundt om hjørnet.Skal du være den heldige, der vågner op her hver morgen, så kontakt os for en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Strandpromenaden 3D, 3000 Helsingør5.995.000 kr.40.782 kr/㎡Ejer Udgifter: 5.719 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: CStørrelse: 147 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1965