F C Hansensvej 2, 4600 Køge

AdobeStock 384567453 minified
 
0 0 votes
Global vurdering
1 Anmeldelse
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser
katja epshtain
2 years siden

Pipihus, man tror det er løgn. Virkelig fedt, udsigten er magisk.

Beskrivelse

Sjældent udbudt herskabelig æstetik på en af Køges mest eftertragtede adresser, direkte til Køge Å!

* Liebhavervilla i Køge Centrum * 231 m2 etageareal inkl. kælder* Smuk have, direkte til Køge Å* 2 stuer in-suite med udgang til haven* Indkøb, natur og skole i nærmiljø * Beliggende forenden af lukket vejI Køge forenes naturen som bekendt med byen, og det er midt i den fremragende kombination, at denne særlige villa er lokaliseret, direkte ned til Køge Å. Placeringen er absolut central, og det skyldes til dels, at villaen er en af de allerførste af sin slags i byen. Boligen er opført i 1921 og udstråler den kvalitet, som kendetegnes for perioden med Bedre Byggeskik. Der er sågar tale om et rigtig flot eksemplar, hvor der er gjort lidt ekstra ud af finesserne.Omkring huset findes en stor og yderst velanlagt have med solrige terrassemiljøer, hvorfra det pragtfulde panorama over den overdådige have kommer til sin fulde ret. Som udsigten vidner om, er der fuldkommen fredeligt her på F.C. Hansensvej, omend der blot er få meter til Køge Centrum.Facadens pudsede, pudderfarvede mure flankeres af rødt tegltag. Træder man inden døre på de i alt 231 etagemeter, fastholdes det gode førstehåndsindtryk i mødet med de store, lyse rum. De 2 stuer in-suite udgør boligens primære opholdsmiljø, og hertil placerer køkkenet sig særskilt. Fra den ene af stuerne leder den dobbelte terrassedør til haven. Gulvene i hhv. træ og skaktern springer i øjnene og udstråler et originalt udtryk, der gør sig flot til husets øvrige stil. Harmonien hersker dermed nydeligt i samspil med stuk, loftroset, dørhåndtag og småsprossede palævinduer. Stueetagen råder endvidere over en entré med opgang til førstesalen, som er allokeret til 2 værelser, en repos samt et større badeværelse. I soveværelset er skunkrummet smart udnyttet til garderobeplads. Slutteligt råder man over lavloftet kælder på 79 m2 med synlige bjælker. For nuværende findes ældre baderum, som anvendes til vaskefaciliteter. Herudover flere disponible rum. Drømmer man om egen vinkælder findes der her helt oplagte muligheder. Alskens opvoksede træer og buske ses i den anseelige have, som således danner en malerisk kulisse omkring bebyggelsen. Havedammen tilfører en idyllisk atmosfære og kan let huse en mangfoldighed af dyr, fisk og planter. Flere steder i haven er der givet plads til den lidt mere vilde natur til gavn for biodiversiteten. Samtidig er haven nem at holde, og den leverer ligeledes rum til leg.Ejendommen er hensigtsmæssigt placeret på en 598 m2 stor grund, for enden af lukket vej på en af Køge Bys bedste beliggenheder. Foruden Køge Å er omgivelserne præget af skov og varieret natur. Man kan opleve naturen fra flere vandrestier og cykelruter, men særligt er Åsen et besøg værd. Derudover bør man begive sig sydpå mod Søndre Strand, hvor Køge Bugt frister med sine skønne sandstrande eller lade turen fortsætte mod Vallø og ned over Stevns. Dagligvarebutikker, shopping, foreningsliv, sportsfaciliteter og kulturelle oplevelser bliver selvsagt en smal sag på denne adresse og når børnene skal i skole kan vælges mellem flere private og kommunale skoler, hvor Sankt Nicolai er tættest på adressen. Der er her på F C Hansensvej 2 tale om en særdeles attraktiv ejendom, som taler sit tydelige sprog. Generelt trænger villaen til en omfattende modernisering, herunder en energimæssig opdatering. For nuværende E-mærke, kategori E, men husets dåbsattest taget i betragtning foreligger en ret fornuftig tilstandsrapport. Hertil kommer, at alle kulisserne står klar, helt til at tage imod en ny familie med fordele til børn i alle aldre. Her har I masser af atmosfære i de rummelige rammer både ude og inde. Her kan I sætte helt jeres eget præg og selv bestemme hvor skabet skal stå. Som bonus er i tæt på alle byens muligheder og ikke mindst naturens liv.Overtagelse efter aftale. Kontakt os allerede i dag for en fremvisning….

Anmeldelser: 1

Global vurdering (1 vurdering): rate-3rate-3rate-3rate-3rate-3

Stamdata

F C Hansensvej 2, 4600 Køge8.900.000 kr.50.056 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.295 kr/mdrVillaEnergimærke: EStørrelse: 152 ㎡Grund: 598 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1921