Beskrivelse
1. RÆKKE TIL FJORDEN – PANORAMAUDSIGT
Højt beliggende i en lille landsby nær Præstø møder I denne unikke villa med en uovertruffent panoramaudsigt over Præstø Fjord med sin helt egen strandgrund. Der er altså her tale om en helt enestående bolig, som tilmed er renoveret med kvalitetsmaterialer i et flot design. Villaen i halvandet plan rummer 152 m² med en god planløsning, og så får I også glæde af en de mange fantastiske terrasser og en kuperet have.I flytter ind på en lille vej med et godt sammenhold, hvor I bliver omgivet af pragtfuld natur i form af fjorden, stranden og skovene. Helt særligt er det især, at I får jeres egen private strand, hvor I kan hygge ved bålet og ligge ved vandet i fred og ro. I Brøderup cirka fire kilometer herfra finder I skole, daginstitution og indkøb, mens det tager ti minutter i bil til købstaden Præstø med spisesteder, butikker, kulturliv og en hyggelig lystbådehavn. Villaen fra 1971 opvarmes via træpillefyr og har gulvvarme i de fleste rum. Den omfattende renovering har resulteret i en moderne stil, og i 2021 blev alle trægulvene i stueplan lagt. Rundturen begynder i stueplan, hvor I kan se frem til det lækre køkken-alrum med kipført akustikloft og åben forbindelse til førstesalen. Her samles I let om madlavingen og måltiderne, som kan nydes til udsigten over vandet gennem de kæmpe vinduespartier mod øst, så solopgangen tilmed kan opleves hver morgen. Videre venter tre soveværelser, et lækkert disponibelt rum, et bryggers og to badeværelser med henholdsvis bruseniche og badekar. Til slut får I en dejlig stue på første sal, hvor det vidunderlige vue igen kommer i spil gennem det markante gavlvindue.Fra køkken-alrummet træder I direkte ud på den anseelige terrasse, hvor I altid kan finde en plads i sol, læ eller skygge, så sommeren kan nydes til fulde….