Beskrivelse
Uanset om I er børnefamilien eller I er seniorerne, som stadig gerne vil have god plads til at få besøg af børnebørnene, så kommer I ikke til at bo meget bedre eller mere centralt end lige netop her.Den fuldmurede og kvalitetsopførte villa står i alt væsentligt indflytningsklar. Bliver det jer, som flytter ind her, så kan I se frem til en indretning, som byder på indgang til et praktisk bryggers og videre herfra til husets hjerte i form af et lyst og indbydende køkken/alrum. Dette åbner – via franske døre – op til en skøn stue, som til den ene side har udgang til terrasse og have, og ligefremme åbner op til det skønneste orangeri, som er opført i forlængelse af boligen.Denne moderne udgave af en udestue byder på et overvældende lysindfald og er det perfekte middel mod en vinterdepression, da I her kan sidde og føle, at I nyder udelivet hele året rundt.Derudover får I soveværelse med skabsvæg og adgang til et badeværelse med dobbelte håndvaske. Med adgang fra køkken/alrum er endvidere et kontor eller værelse og endelig er her en børne-/ungeafdeling med lille mellemgang, endnu et badeværelse samt to børneværelser, så det totale antal værelser kommer op på fire.Boligen fremstår som nævnt i virkelig flot og indbydende stand, og det kan nævnes, at askeparketgulvene i stue og soveværelse er fra efteråret ´18, mens der er gulvvarme i bryggers, de to badeværelser, køkken/alrummet og orangeriet.Haven er helt lukket, dejligt ugeneret og byder bl.a. på et par skønne træterrasser, hvor I – når I sætter jer på dem – næsten glemmer, at I bor inde midt i byen. Så stille og roligt er her.Det at I bor i midtbyen betyder, at I har gå-afstand til simpelthen alt; indkøb, shoppingoplevelser, kulturtilbud, caféer og restauranter, skole, sport og meget, meget mere. Derudover er nærheden til togstationen og E45, samt de gode busforbindelser også noget, som betyder meget i dagligdagen.Mød os på Facebook~…