Beskrivelse
FLOT OG INDFLYTNINGSKLAR 3ER MED STOR ALTAN!
Med denne flotte treværelses lejlighed får I en attraktiv beliggenhed i Viby J – tæt på skøn natur og Aarhus C. Lejligheden ligger på 1.sal i en nydelig etageejendom fra 2006, og som et ekstra plus har lejligheden stor altan med fin udsigt mod Aarhus. Boligen er perfekt til parret, en familie på tre eller to studerende, der ønsker at dele bolig. Boligen er beliggende tæt på Viby Station og Letbanen, og det tager mindre end 10 minutter at cykle til Viby Centret samt til områdets skoler, daginstitutioner og Erhvervsakademiet Aarhus. Cykle kan du også til Aarhus centrum på et kvarter. Alternativt kan du tage en af busserne til bymidten fra et af de nærliggende stoppesteder. Lejligheden fremstår pæn og velholdt, og store vinduespartier sikrer et fantastisk lysindfald. Alle skabs- og skuffeelementer er lyse og står i flot kontrast til det smukke, mørke parketgulv. Foruden to rummelige værelser får I et flot og nyrenoveret badeværelse fra 2020, hvor der er kræset om detaljerne og lavet gulvvarme. Stuen er åbnet op mod køkken/alrummet, hvilket skaber en dejlig følelse af luft. Køkkenet har opvaskemaskine, køle/fryseskab, og u-formen sikrer fin bordplads og et flot udtryk med hvide fronter, ny bordplade og flotte egetræslister. Fra stuen er der udgang til altanen. Den er vendt mod vest, så udsigten over Aarhus kan nydes sammen med en god portion eftermiddags- og aftensol. Den er desuden stor nok til, at I kan placere et havebord, et par caféstole samt et par krukker med krydderurter. Ved ejendommen findes desuden en stor parkeringsplads med fri parkering til jer og jeres gæster. Der er også cykelskur, og i kælderen er tremmerum til opbevaring. Lyder alt dette som en lejlighed efter jeres smag? Så ring til os allerede i dag på tlf.: 8614 4011!…