Beskrivelse
Hyggeligt enderækkehus i eftertragtet kvarter i Slagelse Vest
Dejligt enderækkehus med en familievenlig planløsning beliggende i det eftertragtede kvarter i det populære Slagelse Vest, kan nu blive jeres. Her kommer I til at bo i et kvarter med imødekommende naboer og gode fællesarealer, der byder på legeplads, grønne arealer med borde-/bænkesæt, hvor I kan sidde ude og nyde eftermiddagene ligesom det omfattende stisystem binder området sammen. I får kort cykel- og gåafstand til pasningstilbud, Marievangsskolen, Slagelse Gymnasium ligesom diverse gode indkøbsmuligheder kan nås på ganske få minutter. Kort sagt, – en beliggenhed med kort afstand til alt hvad en familie har brug for i hverdagen.Udefra præsenterer rækkehuset fra 1977 sig godt med gulstensfacade indrammet med delvist nye, hvide energiruder og døre. Boligen har varmepumpe samt fået installeret energivenlig pilleovn i 2016.I bydes velkommen i det rummelige bryggers, hvor I får plads til vaskefaciliteter og hvor I kan hænge overtøjet inden I træder ind i boligens leverum, køkkenet med spiseplads, der ligger i åben forbindelse med den hyggelige stue med pilleovn. Her får I udgang til stor lys udestue med store vinduespartier ud mod den ugenerte have, der er omkranset af hæk.Køkkenet er moderne og tidløs med hvide elementer, hvor stuen byder på god plads til sofaarrangement og spisebord.Værelsesafdelingen byder på tre værelser og et badeværelse med bruseniche.Udenfor får I en fliseterrasse samt en overskuelig have, hvor børnene kan lege i trygge omgivelser….