Beskrivelse
På Lundevej 7 ved Vejby Strand har vi fornøjelsen af at byde jer velkommen til dette skønne fritidshus beliggende på en 1.258 kvadratmeter grund omkranset af buske og høje træer – altså dejligt ugeneret. Her finder I plads til udfoldelse både udenfor og indendørs, mens hovedhuset på 96 velindrettede boligkvadratmeter fremstår lyst, indbydende og klar til brug. Sommerhusområdet Vejby Strand ligger idyllisk på Nordsjællands kyst med købmand og fin sandstrand inden for gåafstand. Her finder I en ejendom med plads til mindeværdige stunder og fredelige feriedage i naturskønne omgivelser.Huset er oprindeligt opført i 1964 og fremtræder i klassisk sommerhusstil med sort træværk og hvidmalede vinduespartier. På husets østvendte side ledes I til en fin terrasse, hvor den første kop kaffe oplagt kan drikkes i morgensolen. Hertil kommer en stor, sydvestvendt terrasse med udsigt til mange solrige dage og flotte solnedgange på matriklen. På grunden finder I desuden et haveskur såvel som en indkørsel med grusbelægning og blomsterbede. Med sine to stuer og tre møblerbare værelser er denne fritidsbolig særdeles velegnet til parret, der ønsker en fredelig residens med plads til overnattende gæster eller børnefamilien, der leder efter det helt rette sted at nyde ferier og fritid.Store vinduespartier er et boligens gennemgående elementer, som sikrer et flot lysindfald inden døre. Det hyggelige køkken-alrum indbyder til samling om middagsbordet, mens der fra den lyse og rummelige opholdsstue er udgang til begge husets terrasser. Hertil kommer tre gode værelser med udsigt til havens arealer. Det pæne køkken er opført med hvide skabslåger, lyse køkkenbordplader og de fornødne hårde hvidevarer, mens den lyse indretning desuden gør sig gældende på husets badeværelse med brus, udluftningsvindue og skabe til opbevaring. Badeværelset tilgås fra et gangareal, hvor I har fin mulighed for at installere en vaskemaskine.Stranden er beliggende for foden af en klippe og tilgås via en trappe; fra pynten venter således en smuk udsigt over de blå laguner. Foruden lange kyststrækninger, smukke badestrande, hyggelige havnemiljøer og store skovarealer, så er området også rigt på kunst, kultur og historie. Med denne ferieresidens har I rig mulighed for at nyde afslappende dage i naturen, mens her også er udsigt til shopping, cafébesøg og spiseoplevelser i kystbyerne. Nord for Vejby finder I “Heatherhill Bakker”; et bakket landskab og skovområde, som strækker sig hele vejen til Rågeleje. I hyggelige Rågeleje findes de ældste fiskerhuse fra 1752, mens Tisvildelejes smukke og livlige bykerne ikke er til at komme udenom. Området indbyder virkelig til cykelture og naturoplevelser, og i Vejby findes strandcamping med talrige aktiviteter, især for de mindste.Denne sjældent udbudte fritidsbolig er virkelig et kig værd; vi glæder os til at byde jer indenfor til en fremvisning….