Beskrivelse
Lys og charmerende villa med dejlig grund i Hårlev
Velkommen indenfor i denne fine, gamle rødstensvilla i Hårlev. Her får du en charmerende bolig på i alt 143 gode boligkvadratmeter og en flot opvokset have. Ejendommen ligger i den hyggelige by Hårlev, som har et velfungerende sammenhold og foreningsliv. Området er naturskønt, og der er kort afstand til Stevns Klint, Gjorslev Skov og flere skønne badestrande. Fra adressen er der desuden blot fem minutter til stationen, hvorfra der går tog til Køge fire gange i timen, ligesom busstoppestedet er næsten lige udenfor døren. Endelig er der kort afstand til indkøb, daginstitution og forskellige skoler.Huset, som rundede de 100 år for fem år siden, præsenterer sig på charmerende vis udefra med rødstensfacade, sadeltag og dannebrogsvinduer. Boligens kvadratmeter er fordelt på stueplan med opholdsrum, HTH-køkken fra 2009 samt et enkelt soveværelse og badeværelse. Derudover er der en førstesal med yderligere tre soveværelser og badeværelse. Plankegulvet er pitch pine, og der er gulvvarme på stueetagens badeværelse. Huset ligger trukket tilbage på grunden, så forhaven er sydvendt. Herude vokser to ægte kastanjetræer, og forhaven er desuden skærmet af mod vejen med hæk og beplantning. Baghaven er dejligt ugeneret, og den er indrammes af smukke høje træer, hvilket næsten skaber følelsen af at være i en lysning i skoven. Her er der gamle æbletræer, et helt nyt drivhus samt bærbuske og krydderurter.Ejendommen fuldendes af et fint gråpudset udhus, der er inddelt i vaskerum og værksted.Med andre ord en charmerende, velholdt villa med en god indretning og en skøn have – velkommen hjem!…