Beskrivelse
Kvalitetssommerhus med naturskøn udsigt og kun 650 m til stranden
På den smukke og naturskønne nordkyst er naturen i centrum. Her finder du ro, fredede naturområder, strand og åbent hav og små og store kystbyer ligger som perler på en snor langs den åbne kyststrækning. Sommerhuset på Agerkær i Udsholt ligger på en rolig stikvej med kun 650 meter til stranden og grundejerforeningens fælles strandgrund. Her er adgang til badebro, fælles havemøbler og mulighed for kajakopbevaring.Det 132 kvm store og specialbyggede EBK hus er opført i 2007 og fremstår utrolig velholdt. Huset kan anvendes hele året og har en god planløsning, som indbyder til socialt samvær i den smukke og højloftede stue. Her er en dejlig udsigt til den grønne have gennem de store panoramavinduer, som er i hele husets længde. Fra boligen er der flere udgange til den 70 kvm store træterrasse, som løber omkring huset og mod syd er terrassen overdækket, så man kan sidde i ly og læ eller skygge på en varm sommerdag. Køkkenet er fra HTH og er i åben forbindelse til stuen. Her er masser af skabs- og bordplads og kig ud til den hyggelige morgenterrasse mod øst.De 4 gode soveværelser ligger i hver deres ende af huset. Hver afdeling har adgang til eget badeværelse med italienske Travertin fliser. Her er bruseniche og gulvvarme og i forlængelse af det ene badeværelse findes bryggers med vaskefaciliteter. Den 1218 kvm store grund er yderst ugeneret og nem at holde. Her er kig til stedsegrøn beplantning og et rigt dyreliv. Ydermere findes stor carport samt et 23 kvm stort udhus som er isoleret….