Beskrivelse
Smuk og spændende murermestervilla med fantastisk beliggenhed i Hanssted Kvarteret
Åbent hus med tilmeldingskrav 22/8 – klik på billede – Hvis I ønsker en skøn murermestervilla midt i Hanssted Kvarteret med et væld af smukke originale detaljer og skøn have, så læs videre:Villaen, opført i 1925, er beliggende i Hanssted Kvarteret, som er et af de mest efterspurgte villakvarterer i Valby med alt inden for kort afstand. Det er et yderst børnevenligt kvarter med masser af legende børn på vejene, fuglekvidren og godt naboskab. Inden for få minutter findes flere børneinstitutioner samt Vigerslevparken med fodboldbaner og Damhussøen med løberuter. I nærområdet er der indkøbsmuligheder, byens bedste og hyggeligste økologiske bager, take-away og offentlig transport i form af busser samt S-tog ved Danshøj og Hvidovre Station, ligesom det kun tager ca. 20 min. at cykle ind til Rådhuspladsen. Hanssted Skole ligger få minutters gang fra huset.En villa som denne finder I meget få af i Valby. Størrelsen og stilen på huset er en sjælden kombination. Stemningen er helt speciel, og hvis det skal være Jeres kommende hjem, så er det fordi I sætter stor pris på klassiske og originale detaljer, men ligeledes finder den spændende tilbygning interessant. Den giver huset en ekstra dimension og gør, at stueplan er langt større end de fleste villaer. Villaen består af 3 etager – i alt 211 etagekvadratmeter. Stueetagen indeholder: God entré med svungen trappe. Separat toilet og badeværelse. Ældre køkken med mulighed for at åbne op til køkken-alrum (se alternativ planløsning). 2 smukke stuer en-suite, hvor den ene eller begge sagtens kan benyttes til soveværelser. Stor tilbygning i to niveauer, mange indretningsmuligheder, pejs, kæmpe vinduespartier og flere udgange. Her vil I opleve, at ude bliver til inde, og haven vil blive en stor del af huset. 1 salen indeholder 2 store soveværelser, men vil sagtens kunne ændres, så der kommer 3 soveværelser eller 2 soveværelser og et badeværelse – se alternativ plantegning.Kælderen har en god loftshøjde og indeholder: Stort badeværelser samt 3 gode disponible rum. En etage, som kunne være perfekt til teenageren. Ejendommen er fra 1925 bygget i røde mursten med tegltag. Villaen har en af de absolut hyggeligste haver i området med smuk beplantning, mange fine rum og terrasser alt efter om man ønsker sol eller skygge.Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk …