Beskrivelse
DEJLIGT SOMMERHUS I HJERTET AF BILLUND
Nyd ferien i dette smukke sommerhus med gulvvarme i hele huset, der passer perfekt til den store familie med børn i alle aldre. Her får I mulighed for at nyde både ro, tid til afslapning samt fantastiske sommerferieaktiviteter, og her er hverken naturen, bylivet eller en svømmetur langt væk. Fordelt på 122 m² er dette sommerhus indrettet med fire værelser, to badeværelser, en sauna, et køkken med gode kvalitets hårde hvidevarer og en stue. I træder ind i en fin entré, der fører jer videre til husets hjerterum, jeres rummelige og åbne køkken, der ligger i forlængelse af den store stue, der har store vinduer, som giver hele rummet et flot og naturligt lysindfald. Her er der god plads til at samles hele familien til hyggelige sommeraftener. Det ene badeværelse har et dejligt badekar, og som prikken over i’et kan I her træde ind og nyde jeres fine sauna. Selve ejendommen er opført i 2008 og giver et godt førstehåndsindtryk med den flotte ydervæg af træ. Sommerhuset er omringet af grønt græs, så her er der god mulighed for at nyde de varme sommerdage. Derudover har I en overdækket terrasse, som I kan træde ud på fra stuen. Dette sommerhus er beliggende i Billund, der tilbyder et hav af aktiviteter. Her er I tæt på det populære Lalandia, der passer perfekt til familien med børn i alle aldre. Lalandia byder på et kæmpe vandland, skønne spisesteder og flotte butikker. På den anden side af vejen finder I desuden den nærmeste legeplads til de mindste. Derudover har I Wow Park Billund, det verdenskendte Legoland samt det nærmeste supermarked under ti minutters kørsel væk. Fritidhuset har indgået en aftale om udlejning med Lalandia Billund A/S med en estimeret lejeindtægt på ca kr. +190.000,- til ejer i 2022. Køber indgår derfor i alle sælgers rettigheder og forpligtigelser i henhold til aftalen om udlejning med Lalandia Billund A/S. Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.; …