Beskrivelse
Fantastisk beliggenhed!
Åbent hus med tilmeldingskrav 21/8 – klik på billede –
Det hele er enkelt og ligetil, og der er passet helt usædvanlig godt på det. Sommerhuset ligger fredfyldt på blind stikvej i smukke omgivelser på en kuperet grund med afskærmede terrasser, ene terrasse er delvist overdækket, og masser af læ og sol. Huset føles som et fristed – et af dem, hvor man kan slappe af og indrette sig med strandfangst, yndlingsbøgerne og hinanden. Der er 300 meter til stranden – og man kan gå – eller cykle – til Blokhus, og så kan man drysse rundt og nyde de lyse sommeraftner og udsigten ligeså tit man har fri til det. Kvadratmeterne fordeler sig på et velindrettet køkken i åben forbindelse med opholdsstue med brændeovn og udgang til terrasserne, Godt badeværelse og tre værelser – og det hele er sommerhusklassisk og hyggeligt. Sommerhuset er en oplagt mulighed for at samle venner og familie til fine fridage i solen.
Ingen udlejning, er klar til brug!…