Beskrivelse
Velholdt gulstensvilla
Åbent hus med tilmeldingskrav 23/8 – klik på billede –
I den attraktive landsby Fole med privat børnehave og skole og med super sammenhold blandt byens beboere, har du nu mulighed for at bo i gode omgivelser. Velholdt gulstensvilla beliggende på en 1.023 m² stor grund ud til åbne marker. Villaen er opført i 1970 og fremstår med eternittag fra 2021 og delvis med nyere trætermovinduer fra 2018. Boligarealet er på 150 m² med 50 m² carport/garage med hobbyrum. I den meget velanlagte og velholdte have forefindes også et drivhus fra august 2014 samt et skur til opbevaring.
Du træder ind gennem bryggers/baggang med installation til vaskemaskine og tørretumbler samt gas. Herfra kommer du til fordelingsgang/entré. Fra gangen kommer du ind i et hyggeligt køkken med spiseplads og åben forbindelse til den hyggelige stue, hvorfra der er udgang til sydvendt terrasse. Fra stuen er der åben forbindelse til spisestue, hvor der er placeret en luft til luft varmepumpe i 2020. Imellem køkken og opholdsstue er der placeret en brændeovn, som fordeler en god varme i rummene. Fra spisestue er der adgang til mellemgang med forældreafdelingen, her er soveværelse med skabsvæg samt adgang til eget badeværelse med klinkegulv, gulvvarme samt bruseniche. Fra stuen er der også adgang ud i fordelingsgangen/entréen. I denne afdeling er de 3 børneværelser placeret og her har børnene deres eget badeværelse med badekar, klinkegulv samt gulvvarme.
Til villaen hører gode terrassemiljøer med god mulighed for hyggelige stunder med dem man holder af. Derudover en dejlig velplejet have der både indeholder havedam, køkkenhave og små bede.
Huset er beliggende i Fole – en hyggelig landsby med godt lokalsamfund. Byen har sin egen naturbørnehave og friskole fra 0. til 7. klasse – herefter tager børnene sammen skolebussen til Gram. Fole har derudover et godt foreningsliv og sammen arrangeres der flere arrangementer.
Byen er desuden kendt for sin hyggelig kro, Fole Høkerkro – her kan nydes en god middag og nogle hyggelige stunder. De daglige og større indkøb kan foretages i Slotsbyen Gram som blot ligger 8 km fra byen.
EDC tilbyder gratis flytteforsikring til både køber og sælger….