Beskrivelse
Velholdt villa med rolig placering og flot kig til skov og eng
Overtager I denne villa på Fuglsangs Allé 33 i Ikast, kan I glæde jer til en beliggenhed i særklasse. Her bor I nemlig trygt og fredeligt på en blind vej med få forbikørende biler, og da huset samtidig ligger højt, kan I nyde et dejlig udsyn til eng og skov mod nord. På under ti minutter kan I desuden gå til nærmeste indkøbsmulighed og daginstitution samt Ikast Østre Skole, og herudover er det et plus, at der kun er små 300 meter til en dejlig, grøn park, hvor børnene også har mulighed for at spille fodbold.Husets stand og indretning er der bestemt også fordele ved. I nyere tid er der nemlig bygget et ekstra værelse til, så den i dag har i alt tre. Samtidig blev gulvene og hvidevarerne i det fine HTH-køkken skiftet i 2018, og boligens hvide træbetonlofter samt skabene i værelserne er fra samme periode. Det tilbyggede værelse, der er et oplagt forældresoveværelse, er endvidere det eneste rum, der ikke er udstyret med gulvvarme, så boligen er rar og lun året rundt.Både alrummet og stuen er vendt mod syd, så her kan dagslyset nemt strømme ind, og samtidig kan I nyde det dejlige udsyn over det skrånende, grønne landskab fra de to børneværelser samt fra det nordvendte køkkenvindue. Boligen kan desuden fremvise et badeværelse, en baggang og et bryggers, hvor inventaret i sidstnævnte er identisk med køkkenets.Udenfor venter en garage og en skøn baghave med drivhus og højbede, og da der er terrasse på begge sider af huset, så I nyde udelivet akkompagneret af både sol og udsigt.Er I blevet nysgerrige på at vide mere? Så giv os et kald allerede i dag….