Beskrivelse
Beliggende midt i Blokhus Klitplantage!
Lige midt i Blokhus klitplantage, kan man opleve naturen i selskab med havets brusen og vindens susen i træerne. Og lige netop her finder man et helt igennem fantastisk sommerhus, som står totalt renoveret og lige til at holde ferie i ved første besøg. Herude er dyrene så vant til at dele skoven med jer, at når I en sommermorgen trækker ud på den sydvendte terrasse med kaffen og avisen, formentlig også får besøg af rådyr, som morgen-græsser med jer. Udover naturens venner, er der også kort afstand til Blokhus by’ hyggelige butikker, samt kort afstand ned til en frisk dukkert ved vandet. Hvis dagen derimod står i afslapningens tegn, byder den store, lækre træterrasse da også op til solbadning, grillmiddage og stjernekig om aftenen, hvor i også kan nyde de sidste solskinstimer på bænken på vestsiden af huset. Selve kvadratmeter i huset fordeler sig på en fin entre, lækkert badeværelse med gulvvarme, samt tre værelser og et moderne, nyt køkken i åben forbindelse med stuen – her finder I også en næsten panoramaudsigt ud over det smukke terræn og direkte udgang til solen på terrassen. Garage er lavet om til anneks. Depotrum under huset. Hele hytten er beklædt i lyse farver, som skaber et fantastisk lysindfald. Alt i alt et Fantastisk sommerhus med en fantastisk beliggenhed.
Ejendommen er beliggende på lejet grund, men mulighed for at købe grunden af staten. Eller i kan indtræde i en 30 års uopsigelig lejekontrakt.
Ingen udlejningsaftale….