Beskrivelse
Unikt byhus med hyggelig gårdhave midt i Rønne
Centralt i Rønne ligger dette yderst lækre byhus med god plads til familien. Huset er nydeligt renoveret og byder på en herskabelig stil med højloftede rum og en ideel planløsning. Glæd jer til indbydende opholdsmiljøer og hele fire værelser, mens der ude venter et charmerende gårdhavemiljø. Endelig har I indkørsel fra Møllegade via en dobbeltport. Beliggenheden bliver ikke bedre med gåafstand til Store Torv med indkøbsmuligheder og restauranter. Til fods når I også nemt skole, daginstitution, flere idrætstilbud foruden Nørrekås Lystbådehavn og strand. Huset har gennemgået et væld af renoveringer. Tag og undertag er fra 2009, mens de fleste istansættelser er foretaget fra 2019 til 2022. Det drejer sig om det vidunderlige køkken-alrum, badeværelset og tre værelser på første sal foruden hallen med indgang fra Store Torvegade. Hjerterummet udfolder sig i køkken-alrummet i franskinspireret landstil med en 40 millimeter asketræsbordplade, en stor porcelænsvask og en kæmpe køkkenø. Hvidevarerne inkluderer en bred induktionskogeplade, en pyrolyseovn, et loftemfang og et amerikaner-kølefryseskab. Videre møder I de to stuer en suite med originalt trægulv, dobbeltdørparti og stuklofter. Den ene stue har sågar en effektiv Morsø-brændeovn, som både varmer og spreder hygge. Den praktiske planløsning er desuden indrettet med et gæstetoilet med originalt terrazzogulv, et bryggers og et rummeligt vaskerum med videre adgang til et multirum/værksted. Derudover er det muligt at anvende et nuværende disponibelt rum, der kan anvendes af en selvstændig erhvervsdrivende. Førstesalen rummer et badeværelse med gulvvarme, italienske travertinklinker, en 40 millimeter asketræsbordplade og et trelags Velux-vindue. Sidstnævnte har ét af de fire andre værelser heroppe også fået, mens to andre har synlige hånebånd. Udenfor kan I slappe af i den pragtfulde gårdhave med gamle Hasle-klinker og en historisk havepejs, der tidligere var røgeovn for Nørrebro Pålæg i 1935. Som bonus er der altid parkeringsmuligheder ved huset. Velkommen til Store Torvegade 64 – en bolig, der skal opleves !…