Beskrivelse
Flot indflytningsklar villa beliggende i det gamle Sorø nær sø
Drømmer I om at bosætte jer i Sorøs gamle villakvarter, finder I her en flot, lys og indflytningsklar villa med fremragende beliggenhed, tæt på alt, hvad en travl familie har brug for i hverdagen. Her kan børnene gå til skole på blot 3-4 minutter, uanset om det er Sorø Privatskole eller Sorø Borgerskole der er tale om ligesom I har kort gå- og cykelafstand til alle hverdagens fornødenheder, indkøbsmuligheder, svømmehal og idrætstilbud. Der er blot 500 meter til Sorø sø, hvor søsportsklubberne holder til. Huset der er opført i 1995 og fordeler sig på 178 kvm fremstår fantastisk velholdt, inde såvel som ude med diverse forbedringer. Af gode detaljer kan bl.a. fremhæves: Gulvvarme overalt – på nær i de fire værelser, flotte, massive fulde plankegulve i stuen og udestuen, italiensk marmorgulv og valg af elementer, der giver en ensartet rød tråd gennem boligen, hvor der er brugt udsøgte kvalitetsmaterialer. Vordingborg-køkkenet fra 2013 er toppet af med en corianbordplade af fineste kvalitet.Den flotte villa ligger på en stille vej med et godt naboskab og hvor der årligt bliver inviteret til vejfest. I ankommer til en stor gårdsplads med port og garage, hvorfra I kan gå direkte ind i boligen via det store bryggers med plads til vaskefaciliteter mm. Alternativt træder I ind via entréen med garderobeskab, hvor I har adgang til et værelse samt badeværelse med bruseniche. Husets hjerterum – de store sammenhængende stuer med både brændeovn og karnap i forbindelse med det flotte, moderne køkken er familiens samlingssted, hvor I får god plads til at indrette jer. Dertil en sydvestvendt udestue med et stort vinduesparti og udgang, der gør rummet lys og lækkert.Derudover får I tre gode værelser med skabsplads, hvor to af disse ligger omkring et badeværelse med bruseniche.I forhaven står flotte træer samt farverig rhododendronbed, hvor der i den ugenerte baghave er plantekasser, legetårn og nedgravet trampolin samt en nydelig flisebelagt terrasse og plæne….