Beskrivelse
Ca 500 meter til stranden. Flot vedligeholdt sommerhus
Hyggeligt sommerhus på Røsnæs ca. 500m fra vandet, hvor der er badebro i sommerperioden. Røsnæs består af et delvist fredet istidslandskab med overdrev, skove og skrænter, og der er mange dejlige vandreruter på stier og langs vandet.
Der er mulighed for egen bådplads.
Boligen på 50 kvm ligger i skøn lukket have med græsplæne, buske og træer. Indenfor er der et lyst opholdsrum med kombineret køkken-alrum og stue. Det lækre køkken er fra 2010 og har opvaskemaskine og komfur med induktion. Opholdsrummet har ovenlysvinduer, loft til kip og dobbelt terrassedør ud til sydvendt træterrasse. Der er to soveværelser, entre og badeværelse med vaskemaskine.
Sælger har haft huset i mere end 30 år og har løbende moderniseret og vedligeholdt boligen. Huset har blandt andet asbestfrit tag fra 2007 med ekstra isolering til 200 mm samt nyere tæpper i opholdsrummet. Alle vinduer og yderdøre er ligeledes udskiftet.
På grunden ligger også et velholdt redskabsskur.
Der er samtidig indlagt fibernet til ejendommen.
Kontakt os for at høre mere om boligen og få tilsendt salgsmateriale….