Strandløbervej 4, 8410 Rønde

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Velbeliggende sommerhus ved Følle Strand

Vi har nu fornøjelsen af at byde velkommen i dette skønne sommerhus med vandkig på Strandløbervej 4 ved Følle Strand.

Følle Strand er et særdeles attraktivt sommerhusområde, som er kendt for den gode og meget børnevenlige badestrand og den skønne natur samt det glimrende fiskevand. Området er særdeles velbeliggende og ligger i kort afstand fra Rønde, hvor der er gode indkøbsmuligheder. Har man lyst til en shoppetur, er man mindre end 25 minutters kørsel fra ”smilets by” Aarhus og har man lyst til at opleve Djurslands mange seværdigheder, så er der rig mulighed for det. Beliggenheden er suveræn i forhold til at komme rundt og nyde de mange seværdigheder såsom Djurs Sommerland, Fregatten Jylland, Ree Park, Kattegatcentret samt den smukke natur i Mols Bjerge.
Ejendommen er medlem af grundejerforeningen Lindeparken af 1967. Grundejerforeningens medlemmer har adgang til et privat område af stranden, hvor der er rig mulighed for at få sig en dukkert via badebroen.

Huset er oprindeligt opført i 1976, men blev i 2005 gennemgribende renoveret og står flot i sit arkitektoniske udtryk. Sommerhuset består af 79 velindrettede kvadratmeter samt adgang til en stor hems, hvor der er kig til vandet. Her mange overnatningsmuligheder, hvilket også gør sommerhuset yderst attraktivt for den store familie eller med henblik på udlejning.
Sommerhuset er indrettet med; entré, et stort køkken/alrum, ét værelse og to badeværelser med bruseniche. Fra værelset og entreen i stueplan er der udgang til en syd-/østvendt terrasse. Fra entreen er der trappeløb til den store hems.

Sommerhuset er beliggende på en 800 kvadratmeter stor grund. Grunden består af en græsplæne samt træterrasse, hvor der er masser af plads til aktiviteter for hele familien, såsom en fodbold-, badminton-, eller vandkamp.

Sommerhuset opvarmes med en ny luft til vand varmepumpe og der er gulvvarme i næsten hele stueplan. Derfor er sommerhuset yderst velegnet til ophold i vinterhalvåret eller til dem der har planer om at bruge huset som helårsbolig.

Sommerhuset er tilmeldt udlejning hos Feriepartner. Derudover er der i området mulighed for tilkobling til fibernet.

Alt i alt et spændende sommerhus, som bare venter på sin næste ejer!

Kontakt EDC AROS Rønde på tlf. 86 37 19 44 allerede i dag for fremvisning af dette skønne sommerhus….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Strandløbervej 4, 8410 Rønde1.998.000 kr.25.291 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.964 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: GStørrelse: 79 ㎡Grund: 800 ㎡Antal værelser: 2Opført i: 1976