Sortemosevej 2, 8543 Hornslet

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Gennemrenoveret landejendom med gode udhuse

Åbent hus med tilmeldingskrav 28/8 – klik på billede –

Ejendommen:
Vi er glade for at kunne byde jer velkommen i denne skønne landejendom med over 3,3 hektar jord til, som byder på hele 320 gennemrenoverede boligkvadratmeter, samt flere store udhuse med mange anvendelsesmuligheder, her kan både laves lade, hestestald, gildesal eller noget helt andet. De mange boligkvadratmeter er fordelt på 4 soveværelser, 4 opholdsrum med stort køkken-alrum og stue i det ene, 2 badeværelser, 1 gæstetoilet og et yderst brugbart bryggers med egen indgang. Yderligere er der garage i forlængelse af boligen.

Ejendommen har uendelige brugsmuligheder grundet de gode udhuse omkring hovedejendommen. De nuværende ejere har geder og høns, men er ønsket at fx have heste på ejendommen, er der også rig mulighed herfor.

Alt i alt er dette den perfekte bolig for familien, som gerne vil bo i naturskønne og idylliske omgivelser, hvor man har langt til naboerne og kan nyde tilstedeværelsen, uden man har langt til hverdagens gøremål.

Indretningen:
Du bliver budt velkommen i boligens entré, hvor der er adgang til boligens gæstetoilet, trappeopgang til 1. sal samt det store og lyse køkken-alrum i forbindelse med stuen. Køkken-alrummet og stuen er charmerende og indbydende med loft til kip og store vinduespartier, der snor sig rundt om boligen. Gennem de store vinduespartier, strømmer det ind med masser af naturligt lys i hele rummet, samt de giver udsigt til de skønne naturomgivelser, så de også kan nydes fra boligens primære opholdsrum. Fra stuen er der udgang til to skønne terrasser, der vender mod henholdsvis sydvest og sydøst, hvor der er udsigt over markerne og haven.

Derudover byder stueetagen på en god teenageafdeling med 2 gode soveværelser, et opholdsrum/ stue og det ene af boligens 2 badeværelser.

1. salen byder på et stort forældresoveværelse, et børneværelse, 2 opholdsrum/ stuer og boligens andet badeværelse.
Er der behov for et ekstra soveværelse, er der rig mulighed for dette på 1. salen.

Området:
Boligen er beliggende i fantastiske og rolige omgivelser med udsigt over marker og grønne områder. Selvom boligen ligger i naturskønne omgivelser, som kun kan give ro til sjælen, er der under 15 minutter på cykel ind til Hornslet Skole, indkøb mm. og ca. 5 minutter i bil. Derudover er der kun 30 minutter til både Aarhus og Randers centrum.

Vi glæder os til at fremvise jer de utallige af muligheder, som I vil få på Sortemosevej 2. En ejendom der ikke kan beskrives, men der skal opleves.

Ring alle dage fra 8-22 på telefon: 87 85 03 33….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Sortemosevej 2, 8543 Hornslet4.995.000 kr.19.432 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.436 kr/mdrLandejendomEnergimærke: CStørrelse: 309 ㎡Grund: 33089 ㎡Antal værelser: 8Opført i: 1887