Beskrivelse
Velholdt og indflytningsklar villa, beliggende for enden af en lukket vej i Søvind!
På måske Humleballes bedste beliggenhed, finder du denne yderst velholdte bolig, som er opført i 1998. Beliggenheden er helt ideel, da din nærmeste nabo mod øst er store flotte træer som indkredser området. Humleballe i Søvind, finder I et roligt og børnevenligt kvarter, hvor børnene trygt kan lege med nabobørnene. Der er kort afstand til skole, SFO, vuggestue, børnehave, idrætsfaciliteter samt indkøb og offentlige transportmuligheder. Søvind kendetegnes for sin korte afstand til både Odder og Horsens samt sin smukke natur, med det kuperet bakkelandskab og mulighed for at hoppe på cyklen, for at komme til vandkanten ved Horsens fjord. Her er flere dejlige gå-, løbe- og cykelstier i de naturskønne områder.
Boligen fremstår overalt i en god og indflytningsklar stand med gulvvarme over det hele og en god planløsning. Du træder tørskoet ind fra carporten i en fin baggang/bryggers. Herfra er der videreforbindelse til et dejligt køkkenalrum med god bord- og spiseplads. Fra alrummet kommer du ind i husets store stue med udgang til den gode sydvendte terrasse og skøn natur i haven. Fra stuen findes en god værelsesafdeling med soveværelse, badeværelse og endnu et værelse. Fra alrummet er der desuden adgang til endnu et værelse.
Den skønne sydvendte have er anlagt med et minimum af vedligehold. Her findes en dejlig og terrasse ud mod haven, omkranset af de mange træer. På husets vestside – med udgang fra stuen, findes desuden endnu en god terrasse hvor eftermiddags- og aftensolen kan nydes.
ALT I ALT EN DEJLIG VILLA MED EN UNIK BELIGGENHED, I ET ATTRAKTIVT OMRÅDE I SKØNNE SØVIND….