Martin A Hansens Vej 8, 8660 Skanderborg

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Villa i Højvangen med 4 værelser

Åbent hus med tilmeldingskrav 30/8 – klik på billede – Denne hyggelige villa på 140 kvadratmeter er placeret i det populære Højvangen i Skanderborg. På grunden er en flot lang flisebelagt indkørsel, hvor der er plads til flere biler. Derudover er der garage for enden af indkørslen, samt indgang til et skur med god opbevaringsplads. I haven findes endnu et redskabsskur og en hyggelig græsplæne med plads til sjov og leg. Derudover er der anlagt terrasse med plads til grillaftener med familien. I hjørnet af haven er flotte anlagte bede i forskellige niveauer, samt trappetrin der leder op til det hyggelige drivhus.Fra indkørslen findes villaens to døre, som leder jer ind til huset. Den første dør åbner op til entréen med tilstødende gæstetoilet. Herefter kommer en fordelingsgang med indgang til badeværelse og fire værelser. Badeværelset er med dobbelt håndvask og både badekar og brusekabine. Perfekt til de travle morgener. Tre af værelserne har hver deres hyggelige store hems, hvor der er rigelig plads til en dobbelt madras eller opbevaring. Samtidig er der ovenlysvinduer på værelserne, som gør dem lyse og indbydende. Det sidste værelse er uden hems, men til gengæld med masser af skabsplads. For enden ad gangen møder I villaens store køkken og opholdsrum, hvor der både er plads til spisearrangement og sofa. Her er indsat flere ovenlysvinduer, som lysner rummet op, mens der også er udgang til terrassen. Fra køkkenet tilgås villaens store praktiske bryggers, hvor der både er plads til tøjvask og udgang til indkørslen. Villaen er yderst velplaceret med alle hverdagens nødvendigheder i nærheden og kort transporttid til Århus. Både skole, daginstitution, supermarked og legepladser findes i nærområdet. Højvangens mange stisystemer er med til at gøre det et trygt sted for børnefamilier, hvor børnene kan blive sendt trygt i skole eller på legepladsen. Samtidig er villaen placeret i et kvarter med et godt naboskab, så der er lagt op til mange nye relationer.Lyder denne velplacerede villa i det hyggelige Højvangen som noget for jer? Så ring på 86 52 35 00 for at høre nærmere. _______________________________________________________________________Tjek Boliglån https://www.raadtilpenge.dk/Gode-raad/boliglaan/landingsside …

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Martin A Hansens Vej 8, 8660 Skanderborg3.398.000 kr.23.076 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.849 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 140 ㎡Grund: 826 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1980