Beskrivelse
Stor villa i Fiskerlejet
Tilbagetrukket fra Strandvejen og med kig til Øresund, finder I denne skønne villa med rigtig god indretning. Ejendommen er opført i 1985 og fremstår i meget velholdt stand. Her kan man sagtens flytte ind og så gå i gang med at sætte sit eget præg, hvis man ønsker at lave ændringer. Og ellers står alt så velholdt, at man også kan vælge at flytte ind og bare nyde livet på denne skønne adresse. Grunden er opdelt med gode parkeringsforhold og en super hyggelig sydvendt gårdhave med rigtig god plads. Her bor man midt i byen, og alligevel på en stille adresse, men med få minutters gang til alt i Hornbæk, det gælder blandt andet skolen, indkøb, offentlig transport, havnen og stranden. En super god adresse som vil tiltale købere der ønsker at bo centralt og stille. Huset indeholder: Entre hvorfra der er adgang til to meget store børneværelser, brusebadeværelse med gulvvarme, et meget hyggeligt køkken/alrum med udgang til den store gårdhave og med trappe til 1. sal. Fra køkkenet er der adgang til et godt bryggers. 1. salen er indrettet med stor stue med kvist mod vandet og med udsigt over byen, hvor der om vinteren er kig til Øresund. Fra stuen er der udgang til stor balkon hvorfra der hele året er kig til vandet. Derudover et stort og rummeligt soveværelse med garderoberum og med eget brusebadeværelse. Endvidere stor ældre carport og stort udhus. En villa med masser af lys, god indretning og en perfekt beliggenhed….