Beskrivelse
FLOT, LYS OG VELDREJET TOVÆRELSES LEJLIGHED MED ALTAN
I et hyggeligt og grønt område i Nørrebros nordøstlige mytologiske kvarter udbyder vi nu denne veldrejede og gennemførte lejlighed. Lige fra badeværelse over opbevaring til regulære opholdsrum fungerer dette hjem tiptop. Og så endda med en rummelig altan oveni.Allerede nu kan I begynde at indrette boligen med øjnene. Det starter godt ud med entréen, hvor I får rig plads til at hænge jakker af vejen. Den gode opbevaringsplads fortsætter ind på værelset, hvor der er indsat veltænkt indbygget opbevaring ind i selve planløsningen. Det lader jer tilbage med regulære og meget indretningsvenlige rum, der er gennemgående i hjemmets 56 kvadratmeter. Værelset afsluttes af en fransk altan.Køkken-alrummet er et springende punkt: Her står hjemmets flotte gulve tydeligt frem takket være de store vinduespartier, der fylder hele den ene væg. Det velekviperede køkken komplementeres af hjemmets tilsvarende hvide vægge og loft, hvor en enkelt væg bryder det helt lyse udtryk. Og som en krølle på halen flyder tilværelsen ud på altanen i de lune måneder.Vi afslutter indendøre lige så godt, som vi startede, nemlig med badeværelset. Her får I langt mere end det klassiske københavnerbadeværelse, for her er god plads til at strække armene ud. Det står helt enkelt i kvadratiske fliser med bruseniche, og hertil er her desuden fin plads til vaskemaskine.Ejendommen er opført i 1991, hvorfor den fremstår absolut pæn i sine varme mursten og det gæstmilde indgangsparti. Altanens størrelse giver jer mulighed for at invitere til selskab – en gedigen “brugsaltan”, hvor et spisebord kan komplementeres af en grill og lounge-hygge. Hertil med et roligt, grønt udsyn til de tilhørende udearealer.På den ene side af ejendommen finder I som sagt de grønne, rekreative udearealer, og den anden side byder på parkeringspladser og Krakas Plads: både hyggeligt og roligt, for der er ikke gennemkørsel for biler. Parallelt ligger Haraldsgade med alt fra pizzariaer til caféstemning, der munder ud i Tagensvej med Skjolds Plads Metro godt fem minutters gang herfra. Hertil er der knap en kilometer til både Lersøparken og Fælledparken, og så kan I nå Rådhuspladsen på et kvarters cykeltur.BOOK EN FREMVISNING NU HOS NYBOLIG NØRREBRO – JAGTVEJ!BESTIL EN GRATIS & UFORPLIGTENDE SALGSVURDERING ALLEREDE I DAG HOS NYBOLIG NØRREBRO – JAGTVEJ PÅ TLF: 3587 7000!…