Beskrivelse
Arkitekttegnet 68’er villa med spændende muligheder
Helt centralt i Værløse, indenfor gåafstande af alt hvad familien skal bruge for at få hverdagen til at glide nemt, udbydes nu denne flotte og velindrettede Johan Christensen villa fra ´68, der inviterer indenfor til alt det bedste fra perioden, med en planløsning, der understøtter den moderne levevis, masser af fokus på gode lysindfald gennem hele boligen og skønne udemiljøer, der i sommerhalvåret integreres som en naturlig forlængelse af husets store, vinklede stue. Villaen er spækket med flotte, originale detaljer, som alle fremstår velholdte. Pladsen indenfor fordeler sig over fire gedigne og indretningsvenlige værelser, hvoraf de tre er udstyret med indbyggede skabe og alle har egen udgang til haven. Her er to badeværelser, det ene med både kar og bidet, her er en god kombineret entré og fordelingsgang med indbyggede skabe, stort og praktisk bryggers samt et dejligt spisekøkken og en kæmpestor stue med udgange til både den sydvendte og vestvendte del af haven. Til boligen hører en god carport med tilstødende skur/værksted. Haven er perfekt orienteret mod sydvest. Her får I absolut bedst udbytte af solen i en ganske ugenert have med plads til både voksne og børn, afslapning og leg. Med udgang fra stuen er der etableret en stor, overdækket terrasse, hvor I får rigelig plads til at indrette jer med både loungemøbler, spisebord og grill. Her er afskærmet med frodigt beplantede højbede og espalier. Her forlænges udesæsonen, ligesom I også her kan finde skygge på de allervarmeste dage i sommerhalvåret. Beliggenheden er super for familien med den aktive hverdag. Pendleren har få minutters kørsel til motorvejen, I er indenfor gåafstand af Værløse Bymidte, skole, daginstitutioner og en bred vifte af fritidsaktiviteter, ligesom områdets vidunderlige natur åbner sig rundt om hele Værløse. Her er flere store badesøer, fantastisk smukke skovområder, med sjove og spændende cykelruter, her er shelterpladser og bålpladser og i det hele taget vidunderlige rammer for oplevelser i det fri gennem hele året….