Beskrivelse
Måske Holtes”grimmeste” hus
På en blind vej i Holtes eftertragtede pigekvarter ligger byens måske grimmeste hus. Villaen minder i udtryk og materialevalg meget om det hus, Poul Henningsen lod opføre til sig selv og familien i Gentofte, som den berømte provokatør siden kaldte for “Gentoftes grimmeste hus”. Velkommen til.Det var netop provokatøren i Henningsen, der gav anledning til det særegne æstetik, og samtidig er devisen om, at funktion følger form, taget til sit yderste. Det har givet en helt speciel bolig, selvsamme arkitektfirma, som stod for istandsættelsen af villaen i Gentofte for Realdania, har givet et overslag på en renovering af ejendommen. Læs mere om PH´s eget hus her: https://realdania.dk/projekter/phs-eget-husFra vejen ligner huset til forveksling en lille etplansvilla, men grunden skråner ned mod en mindre sø, der begynder netop, hvor haven ender. Her kan I blandt andet have en robåd, og i haven er der både flotte vækster og solrige terrasser.Når I træder inden døre, viser huset sit sande ansigt og det fulde potentiale. Det samlede beboelsesareal er på 227 kvadratmeter, hvortil endnu en kælder på 80 kvadratmeter skal tilføjes. I stueplan centrerer boligen sig omkring de to anseelige opholdsrum, der ligger i forlængelse af hinanden. Rummene er store og højloftede, og det samme er tilfældet, hvad angår etagens tre værelser. Stueplanet afrundes af et badeværelse og et gæstetoilet, og i den behagelige kælder råder I over adskillige disponible rum, et stort multirum, et vaskerum, et badeværelse og en sauna.Adressen hedder Annasvej 10, og fra den attraktive beliggenhed har I hverken langt til det ene eller det andet. Inden for en radius af bare nogle hundrede meter finder I alt, hvad I skal bruge i hverdagen, mens også en bred palette af grønne, rekreative arealer er lige i nærheden….