Beskrivelse
Nyopført stort rækkehus i centrum af Næstved
Nyt Townhouse midt i Næstved by! Hvis det lyder spændende, så læs endelig videre.
Indre Vordingborg Vej er beliggende med gåafstand til centrum, med gågaderne, specialbutikkerne, cafe miljøerne samt Axeltorv. Ligeledes er Ostenfeldtparken og havnemiljø med den flotte promenade i gåafstand.
Boligen er begyndt opført i 2021 og er færdigbygget februar 2022 og klar til overtagelse.
Boligerne har energimærke A2015 og har gulvvarme i stueplan og på 1. sal.
Gipslofter og Haro eg plankegulve i værelser og køkken/alrum/stue. Klinkegulv i badeværelse, toilet og entré.
Flotte akustik træpaneler i trappeopgang.
Facade af murstens skaller. Wienerberger Datura Rustik tagsten. Velfac træ/alu vinduer.
Adgang fra Indre Vordingborgvej og indeholder: Entré. Toilet med tilhørende teknikrum Rummeligt køkken/alrum med 2 vinduer mod vejsiden og 2 vinduer mod Oskarsvej. Åbent til stue, med 2 vinduer mod Oskarsvej og 3 dobbeltdøre til delvis overdækket altan mod øst og lille haveareal. Fra stuen er der trappe til 1. sal der rummer: Badeværelse med bruseniche. Forældresoveværelse med walk-in og dobbeltdør til svalegang mod vest og dermed kig mod havnen. Soveværelse med skabsvæg og vindue mod Oskarsvej. Rummelig stue med 2 døre mod gårdmiljø og ekstra vindue. Rummet kan opdeles i 2 værelser, hvis du har behov for flere rum. Fra repos er der trappe op til 2. sal.
Her kommer du op i lukket loftrum/opbevaring og herfra er der udgang til lukket indbygget terrasse hvor du uforstyrret kan nyde aftensolen.
Fællesareal med græsplæne og beplantning mellem forhus og baghus.
Parkeringsplads på asfalteret areal langs blokken.
Du får her en totalt energivenlig bolig med en central beliggenhed i Næstved….