Beskrivelse
Renoveret villa i det attraktive Højvangen!
Åbent hus med tilmeldingskrav 2/9 – klik på billede – For enden af en stille, lukket og børnevenlig villavej, venter denne 176 kvadratmeters renoveret villa. Man er her beliggende i det attraktive Højvangen, med udsigt til skønne grønne områder. Villaen er opført i 2005, og har i 2021 gennemgået en større renovering. Villaen har en god indretning, og har ligeledes en god rummelighed med de åbne lofter til kip. Derudover er der et fantastisk lysindfald fra de mange vinduespartier. Der er fire funktionelle værelser, og der er mulighed for etablering af endnu et, hvis der er behov for dette. Man har en skøn forældreafdeling, som består af et større soveværelse med god skabsplads, samt et skønt badeværelse med bruseniche. Yderligere er der en skøn børneafdeling med to rummelige værelser, samt et badeværelse i samme afdeling. I forbindelse med stuen er det sidste værelse placeret, dette anvendes i dag som kontor. Villaens hjerterum er det skønne køkkenalrum i åben forbindelse med stuen, her er der plads til både familie og venner kan samles. Der er også direkte udgang til den skønne terrasse, hvor de varme sommeraftner kan nydes. Villaen har yderligere en dobbelt carport, samt et skur i samme flotte materiale. Der plads til værksted, opbevaringsplads samt mulighed for at parkere cyklerne i tørvejr. Haven kræver et minimum af vedligeholdelse, dog er der rig mulighed for udfoldelse, hvis man har andre ønsker. Boligen er placeret i det eftertragtede område – Højvangen, der er særligt populært for sine fantastiske stisystemer, der præger hele området, så både børn og voksne kan komme vidt omkring uden at krydse vejene. Via stisystemerne er der adgang til daginstitution, skoler, sportsfaciliteter, indkøb samt mange skønne grønne områder. Lyder denne skønne villa i et yderst attraktivt område, so, noget for jer? Ring på 86 52 35 00 for en fremvisning.______________________________________________________________Tjek Boliglån https://www.raadtilpenge.dk/Gode-raad/boliglaan/landingsside …