Parkvej 112, 7500 Holstebro

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Utrolig velholdt etplansvilla i det populære Parkvej kvarter

På en hjørnegrund til lukket stikvej ligger denne fine etplansvilla. Huset er oprindeligt fra år 1972 og fremstår utrolig velholdt i sin klassiske stil. Et godt bygget “længehus” med fornuftig planløsning som fungerer i hverdagen. I alt 150 m2 samt yderligere 53 m2 carport, garage med port og værksted under husets tag. Det valmede tegltag med stort udhæng giver delvis overdækkede terrasser – dejlige ugenerte kroge, hvor man kan flytte sig efter sol og vind. Grunden er på i alt 825 m2 og består af en snorlige forhave med kombineret bed med granitskærver, græsplæne og bred fliseindkørsel. Det stedsegrønne er flot trimmet og giver alt sammen en præsentabel adgang til huset. Sydvendt baghave med tæt hæk og velanlagte bede som omkranser husets græsplæne. Desuden et køkkenhaveområde med bl.a. vægdrivhus.Fra carporten som i dag anvendes som et dejligt overdække, træder man tørskoet i husets rummelige bryggers. Herfra er der adgang til spisekøkken med udskiftet pænt lyst køkkeninventar. Stor skøn kombineret spise- og opholdsstue med masser af lysindfald fra brede vinduespartier og udgang til sydvendt delvis overdækket terrasse. Vindfang og entre med garderobe samt adgang til gæstetoilet i velholdt og charmerende retrostil. Fordelingsgang til hele 3 regulære værelser, soveværelse med skabsvæg og originalt badeværelse med både bruseniche og badekar som også er meget velholdt. Området er populært bl.a. på grund af den korte afstand til byens centrum. Turen til centrum kan tages enten på gåben eller cykel via hyggelige stier. Stier som desuden fører til både bl.a. Skovbørnehave ved Østre Plantage og den populære Rolf Krake Skole – uden at skulle over trafikeret vej. I det hele taget er her ret fredeligt og der er mulighed for, at motionere i den nærliggende såkaldte Folkepark eller ved Vandkraftsøen som grænser op til kvarteret. Her er anlagt den skønneste hjertesti – en rute på ca. 7,5 km i smuk varieret natur….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Parkvej 112, 7500 Holstebro2.195.000 kr.13.446 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.439 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 150 ㎡Grund: 825 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1972