Beskrivelse
Stor 2 værelses med bedste beliggenhed
Med adresse på Sorgenfrigade11 kommer I til at bo i et af de bedste kvarterer på Nørrebro, nemlig Stefansgadekvarteret. Hverdagens fornødenheder som indkøb, offentlig transport, og – hvis der er børn i hjemmet – daginstitution og skole, er alt sammen inden for en radius af 500 meter. Rekreative områder som Nørrebroparken og Assistens Kirkegård møder I også under ti minutters gang fra hjemmet. Slutteligt bugner nærmiljøet af spisesteder, caféer, barer og specialforretninger.Boligen fremstår fuldstændig indflytningsklar med stort åbent køkken-alrum hvorfra der også er en fransk altan mod gården. Køkkenet er holdt meget stilrent i sorte elementer med diverse hårde hvidevarer. I forbindelse med køkken-alrummet har man adgang til et lille “bryggers” med god opbevaringsplads samt vaskemaskine. Badeværelset er godt indrettet med separat brus og er ligesom køkkenet også holdt i den helt rigtige stil. Soveværelset er super velindrettet med stor skabsløsning samt udgang til lille hyggelig altan mod gaden. Ønsker du at bo i et af Nørrebros mest attraktive områder i en lækker lejlighed så er Sorgenfrigade 11, 1. mf. bestemt et kig værd!…