Beskrivelse
Nyere fritidshus fra 2006 – lige til at flytte ind i
Åbent hus med tilmeldingskrav 4/9 – klik på billede –
Nu udbydes dette nyere helårsisolerede sommerhus fra 2006 til salg. Er beliggende i det skønne Kaldred for enden af lukket vej. Dejlig træterrasse på to sider af huset, nem grund på 1.201 m2
Sommerhuset, der er lige til at flytte ind indeholder entre med klinkegulv, skabsplads og plads til vaskemaskine, køkken delvist åbent i forbindelse med gang/stue. I den dejlige lyse stue med lyst gulv og gode lysindfald er der god plads til spisebordet og sofaarrangement. Her finder du også en lille alkove. Skøn brændeovn til at hygge sig ved på de kølige aftener. Udgang til delvis overdækket terrasse. 2 store værelser samt badeværelse med bruseafsnit. der er varme i alle klinkegulve. Der er tillige hems.
Alt fremtræder lyst og pænt – lige til at flytte ind i.
Kaldred Ferieby er et ældre, men hyggeligt sommerhusområde. Der er mange stisystemer rundt i området, der forbinder de mange fællesarealer. I området finder du også en Put & Take sø. Om sommeren kan du nyde is og andet godt fra GrillPerlen, der ligger lige midt i området. Der er ca. 5-6 km til Vesterlyng, der er et fredet område med en skøn natur med lyng og klitter. Her finder du fritgående kreaturer og et rigt fugleliv. Det er også her, du finder en af Danmarks allerbedste strande, en skøn sandbadestrand. Skal der ske lidt mere, så besøg Havnsø, der emmer af liv om sommeren. Tag evt. en tur med færgen til skønne Sejerø eller Nekselø. Dagligvarebutik finder du i Eskebjerg….