Beskrivelse
Lækker villa med både naturskøn og central beliggenhed kan nu blive din.
Forestil dig, at du kunne drikke morgenkaffen med en unik udsigt, endda ud over marker og byens kirke og den smukkeste solopgang i baggrunden. -Det lyder godt ikke sandt? – på Stadionvej 5 i Hornsyld, får du denne unikke mulighed – så kig med her!Området: Denne dejlige villa ligger på lukket, stille vænge med en super central beliggenhed i Hornsyld Fantastisk naturskøn beliggenhed samtidig med at der er gå-afstand til skole og alle daglige fornødenheder og kun 15 minutters kørsel til Horsens og motorvej E45. Ligeledes har man kun 12 minutters kørsel til Juelsminde, hvor man finder lækre badestrande og hyggeligt maritimt havnemiljø. Det naturskønne område omkring Stenhøj strand nås også på kort tid. Hornsyld har et rigt forenings- og idrætsliv med masser af ildsjæle. Byen byder desuden på stort idrætscenter med svømmehal og fitnesscenter, dagpleje, vuggestue/børnehave, skole til 9. klasse, to lægehuse, et apotek, pizzaria, slagter og mm. Villaen: Populær, velholdt og højt beliggende et plans villa på 185 m2 opført i 1967 og løbende renoveret. Tilhørende nem og overskueligt haveanlæg primært udlagt i græs med god plads til leg og boldspil. Flere hyggelige terrasser rundt om huset, så solen kan nydes på alle tidspunkter af dagen. Nyt stor og virkelig lækkert udemiljø hvor der er plads til både liggestole, havebord, grill hygge og yderligere et overdækket areal, så man kan sidde i tørvejr i alt slags vejr. Haven ligger total uforstyrret så her er plads til fred og ro og fordybelse. Den skønne have grænser direkte op til grønne marker og til skoven i området omkring Nebsager Kirke. Til huset hører også garage og stort isoleret værksted, så mandens drøm om god plads til motorcykler og gør-det-selv projekter er muligt. Nyere skur til opbevaring af haveredskaber og plæneklipper. Mahogni vinduer og døre 18 år gamle.Indretning: Entre med indgang til stort disponibelt rum, hvor anvendelsesmulighederne er mange – kontor, gamer rum, havestue. Til højre herfor finder du stort badeværelser med bruser og et stort soveværelse. Afdelingen her er ideel som teenager afdeling med egen indgang. Til venstre har du en lille gang og et godt bryggers med vaskefaciliteter. Indgang til pæn og lyst køkken fra 2004 med god spiseplads. yderligere 3 værelser og stor spisestue som går ud i en med flot og hyggelig pejsestue.Et virkelig godt hus til børnefamilien tæt på alt og med idyl i baghaven – ring allerede nu for en fremvisning på 7568 7655….